– Udover at opleve fantastiske islandske heste er NM en lejlighed til at vise, at vi kan tale sammen og diskutere sobert. Om hvordan vi kan komme videre i debatten om hestesport, og om retningen henimod at gøre den bedre for heste og mennesker. Grundlæggende ønsker vi jo det bedste for vores heste og vores sport.
Ordene falder fra formanden, som en reaktion på artikler, der lige nu er forsidestof i Danmark.
Artiklerne ligger på TV2.dk, Ekstrabladet, Reuters og Idrætsmonitor, og handler alle om beskyldninger om hestemishandling.
De sætter spørgsmålstegn ved velfærden for dressurheste. Et stort tema både op til, men i særdeleshed også under OL i Paris og Dan Boyter, formand Dansk Ride Forbund er ude at reagere på kritikken, som en række danske og internationale eksperter er kommet med.
Det Internationale Rideforbund (FEI) skriver endvidere, at man har fundet tegn på mishandling, som følge af billeder af heste med blå tunger.
Senest – i dag kalder Hestens Værn til handling på sin Facebookside:
NM – det store internationale stævne for islandske heste- der i år afholdes på dansk grund, vil også medføre fokus på islandshestesporten.
Vi kommer til at se billeder af islandske heste med åbne munde og close-ups af stangbid på de sociale medier, og der vil blive sat spørgsmålstegn ved den islandske gren af ridesporten. Ved brug af udstyr, lydniveau, staldfaciliteter, sadlens placering, rytternes størrelse, og om hvordan islandshesten skal rides.
For vi befinder sig i en brydningstid, siger Sus Ulbæk:
– Og her skal vi have langt større blik for hestevelfærd. I bedømmelserne på konkurrencebanerne, i opvarmningen og træningen, og i håndteringen af vores heste på pladsen. Det er ikke nye emner, og det er også emner, der allerede gennem flere år har haft både dansk og internationalt fokus fra islandshesteorganisationerne.
Hun mener, at islandshestesporten har rykket sig: – Der lægges vægt på harmoni og samarbejde mellem hest og rytter i konkurrencebedømmelserne, og jeg tror da, at vi alle ønsker at se en ekvipage, hvor det hele flyder, og hvor det ser let ud for hesten, fordi den er trænet til det, og forstår opgaven.
– Det er den retning, vi skal videre i, slår hun fast.
Trine Winther, DI´s sportskomité er enig og supplerer:
– Vi ser helt sikkert, at ridningen i islandshestesporten har udviklet sig positivt efter mange år med udstyrskontrol og fokus på harmonisk ridning. Vi har lavet systematisk udstyrskontrol siden 2012, og som dommere ser vi mange både skønne og harmoniske ridt. Det er det helt rigtige både heste og vores sport.
– Derfor er jeg også enig i, at etik spiller en stor rolle under et mesterskab som f.eks. NM nu. Billeder uden den fulde kontekst kan give udskamning på de sociale medier. Så fjernes fokus fra vores allesammens mål om at forbedre miljøet og kulturen både for vores heste og ryttere.
– I stedet for at pege fingre af hinanden f.eks. på sociale medier skal vi gennem reflektion og samtale udvikle vores sport, så den bliver endnu bedre at være i – både for hest og rytter. Vi skal behandle andre, som vi gerne selv vil behandles, og vi skal vise respekt for hinanden.
Trine opfordrer til at alle kommer og oplever sporten, spørger DI nysgerrigt, deltager på DIs online dialogmøder, og spørger sportskomiteen. Hun mener, vi er på helt rette vej:
– Dog kan vi ikke ændre alt fra dag til dag. Jeg vil, ligesom Sus, gerne slå et slag for at, vi går positivt, opmuntrende, konstruktivt og sammen ind i den her tid, der er så fuld af forandringer. Det er god etik for mig, slutter hun.
Danmark har fremlagt forslag i FEIF om ændring af sportsreglerne. Og Dansk Islandshesteforening har tilbudt at være vært for et FEIF-seminar med sportsdommerne og rideinstruktører i marts 2025. Et seminar, der skal handle om konfliktadfærd og korrekt brug af udstyr.
Læs også: Konfliktadfærd hos rideheste – hvad betyder det for hestevelfærden?
Det handler om at fremme den måde, som vi håndterer, træner, rider vores heste på, hele vejen igennem – uanset hvordan vi omgås og glæder os over netop vores race – også til NM2024, siger Sus Ulbæk:
– Vi kommer til at flytte sporten, så den bliver bedre for hesten. Hvordan vi taler til hinanden, er centralt her. Så vi hjælper hinanden fremad. Jeg håber derfor også, at mange vil komme og være med her til de Nordiske Mesterskaber og tale civiliseret med hinanden om, hvad vi hver især oplever.
“Etik er noget, man kan blive klogere på ved at diskutere med andre. Andre kan nemlig forlange, at man begrunder sine etiske vurderinger. Hvis begrundelserne er dårlige, ændrer man måske endda synspunkt ved at høre noget om andres argumenter og erfaringer. Men etik har også noget med personlige holdninger at gøre, så man kan ikke altid blive enig med andre”.
– Etisk Råds hjemmeside.
Etiske dilemmaer, hvor mange spørger om, hvad DI gør, om der gøres der nok, og om det er det rigtige at gøre, møder vi og vil vi også møde under NM, for vi er i en tid, hvor reglerne er i forandring. Etik er den overordnede ramme, som vi skal være klar på at diskutere i.
Men, siger Sus Ulbæk:
– Når vi ændrer reglerne, skal vi basere os på forskningsbaseret viden, for der findes efterhånden utrolig meget viden om hestens måde at lære på, konfliktadfærd, træning og ridning på hestens præmisser. Og der kommer hele tiden ny viden til.
– Til efteråret kommer en diskussion af DIs etiske retningslinjer for hestevelfærd, OG etiske retningslinjer for, hvordan vi som medlemmer i foreningen omgås hinanden – også i dialogen om hestevelfærd.
Man skal have levet under en sten for ikke at have set videoer og billeder bragt på landsdækkende danske tv- kanaler op til og under OL af heste, der ser ud til at blive mishandlet. I træningssituationer, har pain face, blå tunger, hoveder placeret absurd bag lod, blottede tænder og åbne munde.
Derfor er det klart, at samfundet løfter fingre og øjenbryn, når de kigger på hestesporten lige nu. Noget som Dyreetisk Råd har anbefalet, at der bliver taget et opgør med i udtalelse om brug af heste i sport fra 2023, og et emne som TÖLT løbende har beskæftiget sig med.
– I DI er vi enige med rådet. Man ikke skal præmiere ridning og omgang med heste, som kompromitterer hestes velfærd i en grad, så der kan observeres konfliktadfærd og tegn på smerte og ubehag. Vi skal inddrage forskningsbaseret viden, som hele tiden udvikles og forbedres med nye studier, som giver os større indsigt.
Det skylder vi vores heste, slutter Sus Ulbæk.
Dialogmøder med bestyrelsen
Bestyrelsen besluttede i foråret at holde månedlige dialogmøder med medlemmerne som en åben kanal mellem medlemmer og bestyrelse. Man behøver ikke at have et spørgsmål for at deltage – men kan også bare være nysgerrig på, hvad der foregår i DI eller høre andres spørgsmål.
Ude nu: Modul 2 og 3 i onlinekursus i hestevelfærd!
Dansk Islandshesteforening har udgivet det tredje af fem moduler i et stort onlinekursus i hestevelfærd. Et initiativ, der har været undervejs de seneste to år. Kurserne er gratis for alle!
Opfølgning på Dyreetisk Råds Rapport.
Der er nedsat et udvalg på tværs af DI med deltagelse fra komiteer, uddannelse samt næstformand og formand. Der skal laves en bred plan for opfølgning- herunder opfølgning i FEIF særligt indenfor sport, uddannelse og avl. Der er lavet en første skitse til en plan. Først og fremmest opfølgning indenfor sport, som er fremsendt til Forum for Hestevelfærd til videre formidling til Dyreetisk Råd.
DI Talks om Hestevelfærd til generalforsamling, Icehorse Festival og NM 2024
Under NM kan du møde to anerkendte forskere og en ekspert i tænder og bid. De vil dele deres ekspertise og dybdegående indsigt. Det er specialisterne Christina Suntum, Maria Vilain Rørvang og Janne Winther Christensen, som kaster lys over relevante forskningsresultater og som deler praktiske erfaringer, som kan forbedre hestevelfærd.
-Der gennemføres et Fit to Compete-tjek udført af en dyrlæge og en registreret beslagsmed af alle deltagende heste. For at sikre, at hesten er fysisk klar til at deltage.
-Der foretages udstyrskontrol af alle ekvipager efter endt præstation på banen.
-Musikken holdes under den nye fastsatte grænse i FEIF’s retningslinjer.
-Der er ikke adgang til staldene for publikum. Ryttere og deres hjælpere har adgang til for at hestene og rytterne får ro og mulighed for god restitution.
-Hestene står i fastetablerede staldfaciliteter. Der er luftefolde på et stort udenomsareal.
Udstyrskontrol er en vigtig del af et sportsstævne, fordi det sikrer, at reglerne for udstyr til stævner håndhæves. Formålet med reglerne er bl.a. at sikre hestevelfærden. Hvis der er skader, gives advarsel eller rytteren diskvalificeres. Reglerne er specificeret i FEIF´s regelsæt. Her kan du se FEIFs regler omkring udstyr.
De seneste internationale dommervejledninger har stort fokus på “connection” – altså forbindelsen mellem hest og rytter til sportskonkurrencerne. Dommerne kan slå ned på ridning, der strider imod god hestevelfærd.
Det handler om, at dommerne skal slå ned på en rytter, som rider med for hård hånd, for meget vægt på tøjlen eller andre “collection problemer”. Fx ved, at der gives maks. 6,0, uanset hvor flot og kraftfuld hesten er, hvis man ser manglende connection, og der er klare fejl i ridningen. Disse regler er specificeret i FEIF Sport Judges Guidelines
Med Gæðingakeppni forholder det sig lidt anderledes, i og med at disciplinens regler ikke er reguleret gennem FEIF men gennem det Islandske hesteforbund LH. Til NM 2024 kan du høre to dommere forklare, hvordan disciplinen dømmes. Se også her