Debat på Naturmødet 2023: Ridning ødelægger ikke naturen

Af: Kristina Christensen

Foto: Kristina Christensen

26 maj 2023
Tema

TEMA: Ridesportens adgang til naturen

Set fra en naturrytters perspektiv endte paneldebat på Naturmødet i Hirtshals 2023 positivt.

Debatten “Allemandsret på privat mands jord” mundede ud i generel enighed om, at ridning er en naturnær måde at opleve naturen på, at ridning giver fantastiske naturoplevelser, og at ridning ikke ødelægger naturen. Tilbage stod spørgsmålet: kan man egentlig eje naturen?

Kan man eje naturen?

Debattens tema var relevant for mange islandsheste ryttere. Den kredsede i starten om retten til naturen principielt set. For hvad det vil sige at eje, have retten til – eller ret over naturen?

Danmark er et lille land. Meget af vores natur er udnyttet til landbrug. 60% af vores land er landbrugsjord. Historisk og kulturelt set har naturen i Danmark været til for landbrugets skyld.  Det er noget nyt, vi bruger naturen rekreativt, og det betyder meget for mange danskernes trivsel, var debattørerne enige om.

Netop friluftslivets adgang til mange af de samme steder, var debattens udgangspunkt: Hvordan kan flere brugergrupper sameksistere på samme sted, var spørgsmålet.

Naturmødet 2023

Fra venstre Michael Munksdorf og Caroline Seehusen.

FAKTA om debatten på Naturmødet i Hirtshals

Caroline Seehusen fra Dansk Islandshesteforening var inviteret til debatten  “Allemandsret på privat mands jord” på initiativ af Naturpark Åmosen.

Der var lagt op til debat om sameksistens mellem forskellige brugergrupper af naturen ud fra det synspunkt, at flere og flere til byerne og flere ønsker at bruge naturen rekreativt.

I debatten deltog Forfatter, idéhistoriker og foredragsholder Rune Engelbreth Larsen, Projektleder i Naturpark Åmosen Astrid Laura Dam Jensen, Privat lodsejer Michael Munksdorf og Projektleder i Spor i Landskabet, Rasmus Stampe Emborg, samt formand for Dansk Islandshesteforenings naturkomité, Caroline Seehusen.

Hvem har ret til naturen?

Er vi for grådige, når vi vil have naturen for os selv og forme den, som vi vil?

Når vi både vil bestemme over den og bestemme, hvem der skal være i naturen – hvor og hvornår?

Og hvad ville naturen svare, hvis vi kunne spørge naturen selv?

Rune Engelbreth var enig i, at en allemandsret bør sikres, men naturens beskyttelse altid bør gå foran naturens benyttelse argumenterede han.

Det skyldes biodiversitetskrisen.

Naturen skal have førstemandsret

Derfor er det nødvendigt med mere plads til vild natur og større naturområder, hvor naturens ressourcer ikke udnyttes. Hvor naturen er i fred. Naturen skal kort og godt have førsteret til naturen, sagde han.

Caroline Seehusen var enig i ”mere allemandsret” og mente også, at naturen skal have førstemandsret, som hun kaldte det.

Dernæst sagde hun, at naturbeskyttelse ikke må være en undskyldning for pleje af egeninteresser i fx jagt- og erhverv. Hun fandt det urimeligt, at privatejet natur er forbeholdt nogle få, sådan at store, private, lukkede områder spærrer for friluftslivet – især rytterne, der ikke har samme adgangsret som gående og cylister. Men, slog hun fast:

– selvfølgelig skal man sikres privatlivets fred på sin ejendom. Vi er ikke ude på at tivolisere naturen eller hærge derude som ryttere

Danmark har brug for at give plads til meget mere natur

Vi mangler natur, hvor vi kan færdes frit og ansvarligt, var hendes budskaber . Et af problemerne er, at forbindelserne i naturen mangler. Markveje og stier i landbrugslandet er pløjet op eller ender blindt.

Astrid Laura Dam Jensen, projektleder i Naturpark Åmosen supplerede med at forklare, at hun oplever, at folk gerne vil følge ”reglerne.” Men der mangler kendskab til, hvilke regler, der gælder for adgang i naturen. Stier kan være med til at anvise, hvor man kan og må færdes.

De konflikter, der kan opstå mellem forskellige interessenter i naturen, skaber mulighedsrum, forklarede Astrid Laura Dam Jensen.

– Det virker bedst, når vi kan diskutere, om der er interesseoverlap, og der, hvor både hvor landbrugserhverv og rekreative interesser kan finde fælles løsninger

Naturmøde 2023

Mange lyttede til debatten i det store telt Thunderdome på Hirshals havn d. 12. maj.

 

Astrid Laura Dam Jensen arbejder til daglig med at forsøge at skabe sammenhængende stier for forskellige brugergrupper.  Her er det nødvendigt med oplysning, dialog, borgerinddragelse og frivillighed. At udligne tillidskløften mellem ejere og brugere af naturen kræver, at vi må forsøge at forstå hinandens motiver, så vi undgår mistro. For at vi kan nærme os hinanden skal der dialog til, lød det fra hende.

Hendes budskaber skabte konsensus:

– Hvis man ikke har kontakt med naturen, kan man ikke lære at færdes derude med respekt for den,  og man får ikke lyst at passe på den. Viden om naturen skaber ansvarlighed over for den.

Det var alle debattører enige om.

Derfor roste Caroline Seehusen til slut det politiske initiativ ”Danmarks naturstier” som er blevet vedtaget politisk. og som skal startes op i efteråret.

Danmarks naturstier: sammenhængende ruter

Danmarks naturstier er et partnerskab mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening  og Friluftsrådet. Det skal etablere et nationalt sti- og rutenetværk, som binder naturen sammen og skaber sammenhængende, naturskønne ruter.

Naturstierne skal bidrage til at skabe god tilgængelighed til naturen i hele landet og binde naturen sammen samt styrke friluftsliv, naturturisme, formidling af naturen og kulturelle seværdigheder i naturen.

Kort sagt: Projektet skal kortlægge og forbinde rekreative og naturnære stier og ruter i et nationalt net. Dette skal formidles samlet på en lettilgængelig måde. – Og her er heste velkomne!

Relaterede artikler