Dansk Islandshesteforening og DRF: Rytterne taber i etableringen af naturnationalparkerne

Af: Kristina Christenen

Foto: Kristina Christenen

14 marts 2022

DRF og DI tager til genmæle på debatindlæg fra en gruppe ryttere og hestefolk

Rideorganisationerne præciserer, at de på ingen måde bakker op om synspunkter i debatindlæg, der bl.a. priser udsætning af heste bag hegn i naturnationalparker.

En gruppe af 23 hestefolk og ryttere ytrer i et debatindlæg bragt på Altinget d. 3. marts bl.a, at politikernes beslutning om at indføre og indhegne naturnationalparker og sætte vildtlevende heste ud, er et fremragende bidrag til genopretningen af vores natur.

Kristiane Klindt, Sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening og Morten Schram Rodtwitt, Direktør i Dansk Ride Forbund står bag et modsvar på vegne af de to rideorganisationer. Her slår de bl.a. fast at:

“Rideorganisationerne er tilhængere af at styrke biodiversiteten – vi går også ind for at etablere naturnationalparker, hvor der kan laves særlige målrettede indsatser.

Vi synes det er glædeligt, at der er kommet fokus på at styrke naturværdierne i Danmark.

Dansk Islandshesteforening og Dansk Ride Forbund ønsker, at i det omfang, det er påbydende at hegne, at hegnene ikke opstilles ukritisk som en ydre afgrænsning af naturnationalparken.

Vi ønsker ligeledes, at vi kan se flere naturnationalparker helt uden hegn, eller hvor det kun er en lille del, der hegnes.

Som debatten og de mange indlæg fra forskellige forskere understreger, er der på nuværende tidspunkt ikke entydig evidens for, at biodiversiteten kræver alle de hegn, der er på tegnebrættet.

Vi fastholder dermed, at det ikke er en myte, at friluftslivet generelt og vi som ryttere specifikt, bliver kraftigt begrænset i vores udfoldelse, når et naturområde hegnes. Det er åbenlyst, at der er meget stor forskel på den lovmæssige adgang og den reelle adgang”

Se hele debatindlægget fra DI og DRF HER

Se debatindlægget som rideorganisationerne tager til genmæle overfor HER

Relaterede artikler