Sådan forebygger du skader i forbindelse med opstaldning

Seges Heste sætter i ny artikel spot på, hvilke skader, der sker med heste i forbindelse med opstaldning. Hvor udbredte er skaderne? Hvad skyldes de? og hvordan kan skader i stalden undgås? Artiklen peger desuden på, at sammenligner man løsdrift med et traditionelt bokssystem, er hestevelfærden generelt bedst i løsdriften.

TÖLT bringer med tilladelse fra Seges Heste et uddrag af artiklen, hvis afsæt er et stigende fokus på at indrette både hestestald og fold sådan, at skader på heste minimeres.

I forbindelse med hestelovens implementering er mange stalde blevet ombygget og tilpasset lovens krav, og i den sammenhæng er der stigende fokus på, at indrette såvel hestestald som fold så skader på hesten minimeres.

I hesteloven nævnes således også i §12, at ”Rum og udstyr, der anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal konstrueres og installeres og vedligeholdes således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for væsentlig ulempe”.

Bestemmelsen opstiller et grundlæggende krav om, at stalden i sin helhed, herunder gange, bokse, inventar og udstyr bør udformes i passende solide materialer, så risiko for skader så vidt muligt undgås.

Hvilke skader sker og hvor udbredte er disse skader?

Der foreligger ikke umiddelbart nogle danske undersøgelser som viser, hvor hyppige skader på heste opstår i forbindelse med opstaldning. Ved at kigge på undersøgelser fra udlandet og ved interview med rideskoler og inventarfirmaer her i landet, er det dog muligt at danne et billede af, hvilke typer af skader, der sker og hvor hyppige disse skader er.

I en svensk spørgeskemaundersøgelse fra 2015, blev der spurgt ind til opstaldningsskader på heste. Der var svar fra 391 hesteejendomme med i gennemsnit 12 staldpladser, (Carlson, 2015).

De hyppigste årsager til skader var:

-Antal heste

-Skader i forbindelse med fastklemning i tremmer:  39

-Skader i forbindelse med vinduer: 16

-Skader i forbindelse med dækkenholdere: 15

Den mest almindelige skade var, at hesten fik benet og / eller hoven i klemme mellem tremmerne. Denne skade gav typisk anledning til skrabesår, men kan også give anledning til meget alvorlige skader, som i værste fald ender med, at hesten må aflives.

Vinduesskaderne gav typisk anledning til sårskader og skaderne i forbindelse med dækkenholdere gav ofte anledning til kæbeskader.

I efterfølgende interview (12 stk.) kunne hesteejerne uddybe skaderne, og her blev fortalt om én hest, der ”rullede” sig fast i boksen og fem heste, der havde siddet fast med et ben/hov mellem tremmerne og én hest, som havde siddet fast mellem mellemvæg og bokshjørnet. I ovennævnte undersøgelse blev det konkluderet, at det kun er relativt få heste, der kommer alvorligt til skade i forbindelse med opstaldning. Men ud fra interviewene fremgik det, at to heste havde måtte aflives som følge af skaderne.

I interview med rideskoler og inventarfirmaer her i landet var det overordnet set de samme skader i forbindelse med opstaldning, der blev nævnt, som i den svenske undersøgelse. Dvs. skader i forbindelse med tremmer i boksen, skader i forbindelse med at hesten får fat i en dækkenholder monteret udvendigt på boksen i staldgangen, vinduesskader samt skader, hvor hesten kommer i klemme med et ben mellem boks-side og gulv, mellem boksside og loftkonstruktion og mellem boksside og hjørnestolpe.

I de danske interviews blev følgende skader mere specifikt nævnt:

• En hest blev skadet ved, at den får hovedet op i overliggeren ved boksdøren.
• En hest sidder fast med ben / hov mellem tremmerne. Skaden sker typisk ved, at hesten sparker hoven gennem tremmerne med stor kraft, tremmerne giver sig for efterfølgende at svippe tilbage, så hesten ikke kan trække benet/hoven tilbage mellem tremmerne. Denne skade nævnes flere gange og i flere af de besøgte stalde, som blev besøgt i forbindelse med ovennævnte interview, vidner overskårne tremmer om netop denne skade.
• En hest bider omkring tremmerne -vender hovedet og sidder efterfølgende fast med hovedet.
• En hest sætter hovedet / næsen ud gennem foderlugen, bliver efterfølgende forskrækket og banker næsen op i overkanten af foderlugen.
• En hest sidder fast med kæben i dækkenholder, som sider på boksgangen.
• En hest sidder fast med i spændet ved grime eller dækken.
• En hest sidder fast med hovedet ved vandrette tremmer ved at den først lægger hovedet på siden og får hovedet ind mellem tremmerne og siden retter hovedet op og derfor ikke kan trække hovedet tilbage.
• En hest bliver skadet ved at drikke af vandkar, spand, drikkekar eller lignende – (pas på med skarpe kanter som evt. kan skade hestens mule og øjne når den drikker).
• En opbunden hest på staldgangen eller i vandspiltovet, som får benet op over grimeskaftet og går i panik.
• Yderligere blev der berettet om en hest, der havde siddet fast med kæben i låsen på boksdøren.

Hvordan kan skaderne i forbindelse med opstaldning reduceres?

En boksvæg skal helst kunne klare belastninger som et hestespark, og at hesten bider i væggen, og samtidig skal inventaret være udformet, så hesten ikke kommer til skade

Meget få bokskonstruktioner er testet til at kunne modstå de kræfter, der ligger bag et hestespark på konstruktionen.

Hestehovenes størrelse varierer meget, særligt hvis man tager føl og ungheste med i beregningen. Der findes derfor ingen dimension af mellemrum mellem tremmerne, der passer til alle typer af heste. Hvis en stald ændrer anvendelse fra store heste til mindre heste eller ponyer, er det en stor fordel, hvis tremmerne kan afmonteres eller erstattes af tremmer med en anden dimension og/eller afstand.

For at kunne konstruere tremmevægge, der kan holde til hestespark, er det vigtigt at vide, hvilke kræfter en sådan boksvæg skal kunne holde til. Dimensionering af tremmevægge redegøres der om i detaljer her

Lys i stalden er vigtigt

Stalden bør være så lys som mulig. Tilførsel af dagslys kan ske gennem vinduer, ovenlys eller kunstigt lys.
I stalde hvor man har valgt at vinduerne kan stå åbne, står hestene gerne med hovedet ud ad vinduet, så de kan følge med i, hvad der sker udenfor. Vinduer som hesten kan komme til med hoved eller hove må enten være beskyttet af et gitter eller være af et materiale, som ikke kan knuses og skære hesten. Sikkerhedsglas i vinduet er således et alternativ, som ikke behøves at være beskyttet af tremmer.

Elektriske installationer

Alle elektriske ledninger og belysningsdele skal være placeret, så hestene ikke kan komme til dem. Er dette ikke muligt, skal installationerne være beskyttet. Det er også vigtigt at ledninger m.m. er beskyttet mod gnavere. Elektriske installationer som ikke er beskyttet, udgør et potentielt fareelement.

Traditionelle stalde i.f.t løsdriftsstalde

Fra rideskoler med løsdrift meldes der generelt om rigtig gode erfaringer med rideskoleheste i løsdrift sammenlignet med bokse. Hestene trives generelt godt i løsdrift og har godt af så meget adgang til fri bevægelse som muligt.

I en svensk undersøgelse sammenlignede man løsdrift med et traditionelt bokssystem. På nogle områder havde hestene i løsdrift bedre velfærd, idet løsdriftshestene havde mindre kolik og udviste færre tegn på uønsket adfærd.

Med hensyn til skader på hestene i traditionelle boksstalde sammenlignet med løsdrift konkluderer Olsson og Söderholm 2019 i ovennævnte undersøgelse, at skadesfrekvensen hos hestene ikke alene kan forklares ved, om de går sammen med andre heste. Derimod er der en tendens til flere skader, når flere heste går sammen på relativt små folde, hvor der er mindre end 150 m2 til rådighed pr hest, samt når fodertilbuddet er begrænset.

I andre undersøgelser ses der også flere skader, når nye heste introduceres i grupperne. Når grupperne er blevet mere stabile, falder antallet af skader igen.

Konklusionen på den svenske undersøgelse var, at hestevelfærden generelt var bedst i løsdriften og arbejdsmiljøet for ansatte og besøgende var bedst, jo mere mekaniseret staldarbejdet var, så det tunge og tidskrævende staldarbejde ikke tager så lang tid. Løsdriftsstalden indebærer gode muligheder for at mekanisere dette staldarbejde.

Mange opstaldningsskader kan forebygges

Ved at være mere opmærksomme på de mest farlige elementer i forbindelse med staldindretningen kan mange opstaldningsskader undgås.

Flere undersøgelser og praktiske erfaringer tyder på, at en del af skaderne kan forhindres ved at placere hestene i stalden sådan at disse trives med nabohestene i boksene ved siden af. Trives hesten og nabohesten ved siden af, vil der være mere ro i stalden, færre konfrontationer, og færre heste vil komme til skade.

Boksenes indretning menes også at have betydning for antallet af konfrontationer i stalden. Det kan således være en fordel, at der i nogle bokse i stalden er en side uden tremmer, og i stedet en lukket boksvæg helt op til loftet, hvilket muliggør, at heste, der har behov for det, kan trække sig tilbage ved denne boksside

Ved at tænke de enkelte skadescenarier igennem, vil det ofte være muligt at forebygge nogle af skaderne. Eksempler:

Hest sparker efter hesten i naboboksen som den føler sig truet af.
Kan undgås ved ikke at stille to heste, som ikke kan enes, ved siden af hinanden.
Anvend mellemvægge som kan holde til hestens spark på både den lukkede del og ved evt. tremmer.

Glatte staldgulve kan give anledning til at hesten glider og derved kommer til skade.
Kan undgås ved at profilere glatte staldgulve.

Hest bider efter dækkenholder, som er placeret udenfor boksen og kommer til at sidde fast med kæben eller tænderne.
Dækkenholdere og lignende bør ikke være placeret, så heste kan nå dem fra boksen. Nogle steder anvender man kun dækkenholdere af plast som går i stykker, hvis en hest sidder fast i dem.

Hest kommer til at træde i en greb, der står på staldgangen.
Kan forebygges ved at holde god orden på staldgangen, så der ikke står opmagasinerede skovle, grebe, trillebøre og lignende på staldgangen.