I TÖLTs tema om fravænning af føl ser vi på forskning i naturlig fravænning. Vi hører også, hvordan erfarne avlere håndterer, når mor og føl skilles ad.

Stald Ulbæk har ca. 40-45 heste og får 4-5 føl årligt. Der går også avls- og konkurrencehingste på gården, som ligger ved Tikøb 40 km fra København. Ulbæk-hestene er avlet siden 2005. De varetages primært af Sus og Anna Ulbæk. Anna er i øvrigt hestedyrlæge.

Sus Ulbæk fortæller:

– Hos os går føl og mor sammen så længe som muligt, for det virker mest naturligt og rigtigt for begge parter. Vi kigger på den enkelte hoppe og føllet og vurderer, hvornår fravænning er nødvendig. Når vi fravænner føl, sætter vi hopperne ind med unghopper fra de foregående år og tilsvarende med hingsteføllene.

– Her de kommer i et nyt fællesskab med andre artsfæller, som de skal være sammen med i lang tid.

Hvordan og hvornår sker fravænning hos jer?

– Føllene er sammen med deres mor, så længe hoppen har godt huld. Vores hopper får føl hvert år. Hvis hoppen begynder at tabe sig, og vi ikke kan klare det med ekstra kraftfoder, tager vi føllet fra tidligere end 9-10 måneder. Men det er kun, hvis hoppen begynder at tabe sig.

– Vi tager føllene ud fra løsdriften, hvor de går med deres mødre. Det sker som regel i marts-april, når de er 9-10 måneder gamle. Men hvis hoppen bliver tynd, kan det være så tidligt som februar. Mødrene bliver gående på den samme fold, til de har folet igen.

Løsdriften er behagelig for både hopper og føl.

– Hoppeføllene kommer på fold med unghopper og hingsteføl med unghingste/ungvallakker i en ny løsdrift tæt på mødrene. Det er så tæt på, at de kan se hinanden. Vi flytter typisk alle på en gang. På den måde har ”føllene” venner med, når de flytter.

– Flere af føllene er holdt op med at die, når vi flytter dem, så adskillelsen foregår stille og roligt. Men vi har en hoppe, der laver ekstremt meget mælk. Føllet må tappe hende lidt, efter det er blevet flyttet. Det får lov til at die hos hende nogle gange indtil hoppen er udenfor risiko for yverbetændelse, selv efter det er blevet 9 måneder. Vi kigger altid på, hvad der er bedst for føl og mor.

Hvordan foregår den ”tapning” rent praktisk?

– Vi har stillet vores løsdrifte an på en måde, som gør logistikken meget nem. Føllenes og mødrenes løsdrifter er lige ved siden af hinanden.

– Derfor trækker jeg bare hoppen ud af løsdriften og kalder på føllet som også kommer ud af sin løsdrift. Når føllet har diet, går de hver for sig. Typisk vil føllet gerne tilbage til sine venner – især hvis det er en hingst.

Hvor meget uro oplever du omkring fravænning/adskillelse?

– Der er kun en smule uro en dag eller to. Typisk leger hingsteføllene løs, og de bliver hurtigt glade for deres nye folk. Unghopperne er generelt lidt mere sure og det kan tage lidt tid at optage de nye små i flokken.

– Efter et par måneder i løsdriften kommet alle på græsfolde. Fra unghingstene er 2 år kommer de på hingstefold på Enø sammen med andre unge hingste i alderen fra to år til 3-4 år. Hoppeføl kommer i en unghoppeflok med andre unge hopper.

– Om vinteren kommer de hjem i løsdrift igen. Her er de selvfølgelig også delt op i hopper og hingste.

Hvorfor vælger du at lade mødre og føl gå sammen længe?

– Jeg har altid tænkt, at alle heste er forskellige, så jeg forstår ikke helt metoden, hvor man adskiller alle hopper og føl på en bestemt dato. Det handler om, at føllene er så længe sammen med moren som overhovedet muligt, indtil moren trænger til at komme af med dem. Derefter skal føllet ind i et nyt fællesskab, som de er en del af, indtil de bliver 4-5 år og skal sælges eller videre som følhoppe.

– Der er muligvis andre måder at gøre det på, men det er vores erfaring, at denne her giver trygge og rolige heste. Vi arbejder netop på at gøre vores heste så trygge som muligt. Derfor har vi dem i kendte rammer så længe som muligt.

Flokken er altafgørende i en hests opvækst.

– Både her og nu og fremadrettet kan man gøre rigtig mange ting med føllene, hvis de er trygge. Vi undgår f.eks. at binde vores heste op før det er nødvendigt. Første trailertur til f.eks. går til Enø når hingstene er 2 år gamle (2 timers kørsel). Den foregår således løst med venner. Hvis vi lægger en grime på et føl/unghest, binder vi det ikke, men vi holder det i et trækketov.

– Vi sætter heller aldrig vores føl/ungheste på boks, for de skal være sammen med mange andre artsfæller hele tiden.

– Grundidéen er, at de skal lære at begå sig socialt i hestefællesskabet og lære at relatere sig til andre heste. Vi prøver derfor at opretholde, at de er en del af en flok og give dem den oplevelse. Hvis de unge hingste slås i løsdriften, kommer de på boks i vinterhalvåret fra de er 4 år gamle.

– Når føl og ungheste fx skal beskæres, foregår det i en i mellemgang i stalden ved løsdriften, hvor de er tæt på deres venner. Nogle gange beskærer vi dem i løsdriften, hvor de står sammen med vennerne, og man kan gå ind og løfte deres ben og ordne hovene.

Har du et godt råd til andre avlere om fravænning af føl?

– Det vigtigste er at kigge på hver enkelt hest og opfylde dens behov. Se på moren! – Er det nødvendigt for hende, at du tager føllet fra?