Det er ikke mange uger siden, at Steffi Svendsen og DK2015200595 Saga fra Teland vandt DM-guld i stilpas.
Nu kan alle danske islandshestefans fortsætte klapsalverne!
I PP1 har Steffi og Saga opnået 8.00 point. Dermed vinder de VM-sølv.
Steffi har tidligere har fortalt, at den hjemmeavlede Saga kom som en mega overraskelse for hende, men at hendes mand, Rune Svendsen, altid har troet på Saga som en super stilpas hest.
Rune får altså ret, og det skal blive spændende at se, hvad fremtiden bringer med Saga.
Sagas forældre Sævar og Sara bærer også Stutteri Telands navn.
Det er Danmarks første medalje ved mesterskabet.
Søren Madsen og Skinfaxi fra Lysholm placerer sig på en 5. plads med 7,50, og Anne Frank Andresen og Vökull frá Leirubakka på en 8. plads med 7,13.
Der er præmieoverrækkelse på torsdag, hvor der samtidig er præmieoverrækkelse i P1.
Læs også: VM 2023: Mød landsholdet – Steffi Svendsen