Kostvejlederen: Sund og optimal udvikling hos føl af nøjsomme racer

Hvad er metabolisk programmering?

Miljøet i livmoderen påvirker stofskiftet hos fosteret, da fosteret tilpasser sig hoppens stofskifte. Dette kan være både neurologiske og hormonelle ændringer, der bliver programmeret anderledes med konsekvenser for føllets fremtid og holdbarhed som ridehest. Epigenomet, der betragtes som cellens hukommelse af tidligere metaboliske og miljøhændelser, programmerer organismen for at sikre overlevelse også uden for livmoderen. Den epigenetiske programmering anses som arvelig, men ikke nødvendigvis permanent, da den ikke påvirker genetikken og cellernes DNA, men kun den måde generne kommer til udtryk. Epigenetiske ændringer opstår i høj grad af miljøfaktorer som fx ernæring, eksponering for stoffer, forurening eller stress.

Overvægt, udvikling og holdbarhed

Der er specifikke perioder i fosterets og føllets udvikling, der er særligt følsomme overfor miljømæssige ændringer. Mangel på vigtige næringsstoffer, en lav proteindiæt eller forhøjet blodsukker (diabetes) i perioden under undfangelse er forbundet med ændret moderkagefunktion, hypersensitive lidelser eller forstyrret stofskifte hos føllet.

Moderkagen er en direkte forbindelse mellem hoppe og føl, og den tilpasser sig moderen både i forhold til vækst, blodgennemstrømning og hormoner. Hvis hoppen er overvægtig eller måske er insulinresistent under befrugtning, så viser undersøgelser, at føllet også har nedsat insulinfølsomhed. Så at sætte en overvægtig hoppe i fol for at slanke hende eller undgå, at hun bliver forfangen, er ikke det bedste grundlag, hvis ønsket er et sundt afkom med en god karriere i sporten. Føl, født af hopper med overvægt og insulinresistens, har vist sig at have øget systemisk inflammation, nedsat insulinfølsomhed samt øget risiko for udvikling af knogle og ledforandringer. Det er blodsukkeret og insulinniveauet i blodet, der er afgørende for korrekt udvikling.

Der er kun lavet undersøgelser om stivelse og ikke sukker, som ikke må være højere end 1 gram stivelse per kilo kropsvægt per måltid. Dette betyder at en drægtig islænderhoppe på 350 kilo max må få 350 gram stivelse per måltid. Disse resultater er dog ikke fyldestgørende, da både sukker i kraftfoder og grovfoder også forårsager stigning i blodsukker og insulin. Grovfoderet (hø, wrap og græs) kan derfor også have en betydning i forhold til metabolisk programmering og korrekt knogleudvikling hos føl.

Essentielle fedtsyrer til drægtige hopper og føl

Olie som energikilde er et godt alternativ specielt til korn eller sukkerholdige råvarer. Ved delvist at erstatte energitildelingen med olie eller olieholdige frø med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer, reduceres risikoen for metaboliske udfordringer.

I det første trimester udvikles føllets nervebaner, og her spiller de essentielle fedtsyrer en vigtig rolle. Tildeles hoppen essentielle fedtsyrer i sidste trimester samt efter foling, ses en bedre udvikling generelt hos føllene og deres hukommelse samt indlæringsevne er forbedret. Hos hingste gælder det, at sædkvaliteten forbedres betydeligt både med hensyn til kølesæd og frostsæd.

Vitaminer og mineraler

Tilskud af naturligt vitamin E de sidste tre måneder af drægtigheden øger indholdet af vitamin E i hoppens råmælk samt i plasma hos føllet efter foling.

Vitamin E er en stærk antioxidant og har vist at være en vigtig brik i hestens immunforsvar. Det samme gør sig gældende for beta-karoten, som er en forløber for vitamin A, og får hesten tildelt beta-karoten kan den selv omdanne det til vitamin A i sin tarm.
Beta-karoten er både en vigtig komponent i råmælken, men har også vist sig at øge succesraten for drægtighed ved inseminering.

Udover mineralerne kalcium og fosfor, som er kendt for deres vigtighed i forhold til knogleudvikling, så er kobber og selen vigtige for korrekt knogle og muskeludvikling. Her er det dog vigtigt at nævne, at både kobber og selen ikke må gives i for store doser, da de begge potentielt kan være giftige ved overdosering. Men et ekstra tilskud af mineraler sidst i drægtigheden kan være med til, at føllet lagrer vigtige mineraler i sin lever. Disse mineraler skal den bruge de første par uger op til en måned af livet uden for livmoderen, hvor den har begrænset indtag af føde udover mælk.

Gærkultur og tarmflora

Tarmflora har stor indflydelse på føllets udvikling, og vigtigheden af diversitet og etablering af tarmfloraen fra en helt ung alder er mere og mere i fokus. Råmælken og den vigtige kolostrum har vist sig at påvirke immuncellerne i tarmen samt etablering af tarmflora.

En sund tarmflora har betydning for sundhed og forebyggelse af sygdomme samt adfærd og indlæring. Et tilskud af levende gær til hoppen sidst i drægtigheden har vist sig at være til stor gavn for føllets tarmflora og immunforsvar samt en mindre stressreaktion omkring fravænning. Hvilket kan være en fordel, da der kan være mange sygdomme og sundhedsmæssige udfordringer forbundet med stress.

Referencer:
Adkin A, Muniz A, Mortensen C and Warren L (2015) Maternal fatty acid supplementation influences memory and learning ability in yearling and 2-yearold horses. Journal of Equine Veterinary Science 35 419.

Chavatte-Palmer, P. & Robles, M. (2019): Developmental programming: can nutrition of the mare influence the foal?s health? Proceedings of the 9th European Equine Health and Nutrition Congress. Pp. 55-75.

Peugnet P, Wimel L, Duchamp G, Sandersen C, Camous S, Guillaume D, Dahirel M, Dubois C, Jouneau L, Reigner F et al. (2014) Enhanced or Reduced Fetal Growth Induced by Embryo Transfer into Smaller or Larger Breeds Alters Post- Natal Growth and Metabolism in Pre-Weaning Horses. PLoS ONE 9 e102044.

Peugnet P, Robles M, Mendoza L, Wimel L, Dubois C, Dahirel M, Guillaume D, Camous S, Berthelot V, Toquet M-P et al. (2015) Effects of Moderate Amounts of Barley in Late Pregnancy on Growth, Glucose Metabolism and Osteoarticular Status of Pre-Weaning Horses. PLOS ONE 10 e0122596.