Emilie Egerland Rune er en erfaren rytter og stævnedeltager. Hun har taget sin nye hingst og stævnehest, Sirius fra Bækgaarden, med til ICEHORSE FESTIVAL. – Nu skal udstyret tjekkes.

Emilie Egerland Rune og Sirus deltager i Futurity Tølt  til deres første stævne.

Det er en løs og unghestevenlig konkurrenceform for 5-6-års lovende heste, hvor deltagerne på speakerens kommando rider valgfrit tempo tølt på begge volter. Der giver karakterer under selve ridtet, der er ingen finaler. Det giver også plads til unghestenes af og til uerfarne opførsel med lidt taktfejl, reaktioner på publikum osv. Ekvipagen får karakterer for det bedste, den viser, så det er en fin start til den unge, talentfulde Sirius, der går ind i sit 5. år. Han og Emilie er kun ved at lære hinanden at kende, for deres makkerskab har blot varet siden december sidste år.

Kontrol af Emilie og Sirus

Ekvipagen er ikke udtrukket tilfældigt til en udstyrskontrol, som i virkeligheden foregår efter et ridt. Og normalt er der ikke udstyrskontrol i Futurity-klasserne. Men under stævnets to første dage har 25 procent af deltagerne i udtagelserne været igennem en kontrol. I dag er det lørdag på ICEHORSE FESTIVAL, og der der travlt i  udstyrskontrollen både om lørdagen og under søndagens finaler i Herning, hvor alle deltagere skal kontrolleres efter finaleridtet.

Emilie har derfor sagt ja til at gennemgå processen, så TÖLT har mulighed for at følge, hvordan det foregår udenfor det massive finalepres.

– Jeg har redet mange stævner, og jeg har aldrig oplevet at blive diskvalificeret på grund af mit udstyr. Alligevel er jeg lidt spændt hver gang, vi skal igennem en kontrol. Er alt nu, som det skal være, siger Emilie Egerland Rune.

To dommere på udstyrskontrollen

Inden kontrollen fortæller lokalklubdommer Elisa Engelby Hegelund, at der til ICEHORSE FESTIVAL er to hyret dommere, hvis opgave udelukkende er at stå for kontrol af udstyr. Af og til sker det i samarbejde med en anden dommer, som ellers arbejder i sekretariatet og som kan træde til ved spidsbelastninger.

– ICEHORSE er et lidt særligt arrangement, fordi det er et WRL-stævne (WRL står for World Ranking, red.). De dømmende dommere på banen skal bestå af tre uddannede FEIF-dommere og én fra udlandet. Normalt er udstyrskontrol en del af dommertjansen. Men her er der så mange deltagere og så meget pres på, at der er brug for ekstra assistance med kontrollen. Derfor er vi to – mig  og Fabian Schmidt, der er nationaldommer, som udelukkende varetager udstyrskontrollen. Nogle gange får vi assistance fra Trine Winther, der sidder i sekretariatet.

Elisa Engelby Hegelund er en af de to dommere, der varetager udstyrskontrollen til ICEHORSE FESTIVAL. Hun er selv erfaren stævnerytter og er meget bevidst om at gøre kontrollen så tryg som muligt for rytter og hest.

Så går vi i gang

Da Emilie og Sirus fra Bækgaarden kommer til udstyrskontrollen, er den unge hingst urolig og distraheret af de mange heste, der hele tiden går forbi. Kontrollen sker lige udenfor hallen, hvor alle konkurrencerne foregår. Der går konstant heste forbi bag os, og da det er første gang, Sirus er med til et stort arrangement, er han optaget af alt det, der sker omkring ham.

Hans ejer, Emilie, og dommer Elisa Engelby Hegelund får ham dog til at fokusere og være nogenlunde til stede i det, der sker i kontrollen. Inden tjekket ifører Elisa sig handsker, ligsom dommerne altid spritter af efter hver kontrol for at minimere risikoen for at overføre eventuel smitte fra hest til hest.

– Vi tjekker altid næsebånd, bid  og munden først. Så risikerer vi ikke at få sand og skidt fra sko og boots op i hans mund, forklarer Elisa og går i gang med sin rutine omkring tjekket.

Klar til kontrol. Vi begynder med hovedtøj og bid. Dommeren har altid handsker på og spritter af efter hver kontrol.

Næsebåndet må ikke være for stramt. Der skal være 1,5 centimeters luft mellem næseryggen og den type næsebånd, som Emilie har valgt at ride med. Det er der også her, måler Elisa med det grønne måleredskab til formålet. Konklusionen er, at næsebåndet sidder, som det skal.

Efter næsebåndstjekket, beder Elisa om, at rytteren løsner næsebåndet, så hun kan kigge ind i hestens mund. Sår forskellige i munden eller på hestens tunge er noget, som udstyrskontrollen af og til ser. Her er der ingen antydning af sår i Sirius´mund, observerer Elisa. Hun ser også, at det valgte bid er tilladt.

Boots og anden beskyttelse må veje maks. 250 gram på hvert ben. Vægten på disse er angivet synligt på ydersiden til 120 gram. Det bliver tjekket på vægten til præcis 120 gram. Det betyder, at vægten er okay og under det tilladte.

Skoene må være maks. 23 mm. brede, og der er flere specifikke regler for beslag og udstyr. Der er desuden regler for  længden af hove i forhold til hestens stangmål (som i øvrigt kræver en attest). Her er alt fint, måler Elisa.

Måleredskabet til skoene gør det nemt at afgøre, om bredden er, som den skal være.

Endelig går Elisa en tur omkring hesten og vurderer, om sadel, gjord – alt udstyr er ok. Hun ser også efter, om der skulle være nogle sår på hestens krop med aktiv blødning. Det hele ser fint ud her. Emilie har ingen pisk med. Pisken bliver normalt målt, og dens længde må ikke overstige 120 cm.

Kontrollen er veloverstået, og der var ingen anmærkninger overhovedet.
– Det er altid en lettelse at få at vide, at alt er, som det skal være, siger en glad rytter, Emilie Egeland Rune.

Tilfældigt hvem der udtages til kontrol

Elisa Engelby Hegelund fortæller omkring udstyrskontrol, at det er tilfældigt, hvem der bliver trukket ud til en kontrol. Dog bliver alle finalister til WRL-stævner tjekket umiddelbart efter en finale. Det samme gælder finalerne til DRL-stævner.

– Til et WRL-stævne skal minimum 25 procent af rytterne kontrolleres. Til et DRL-stævne er det 10 procent. Hvilke heats, der udtrækkes, sker via en tilfældig liste, som systemet IcetestNG danner.

– Derudover har vi mulighed for ekstraordinær kontrol, hvis der er mistanke om, at noget udstyr, der ikke er, som det skal være.

– Det er dommerne på banen, som kan bede om et ekstraordinært tjek, hvis de ser noget påfaldende. Det kan være i tilfælde af, at det ser ud som om, at udstyret ikke er korrekt. Det kan også være, hvis dommerne vurderer, at hesten virker urolig i sin hovedholdning eller hvis hesten ser generet ud.

Det skal være en tryg oplevelse

Når Elisa ikke dømmer islandshestestævner og tjekker udstyr på deltagerne, arbejder hun som sundhedsplejerske. Derfor er hun vant til at kommunikere med bl.a. børn og unge, og hun bruger bevidst sin professionelle baggrund til at gøre både heste og ryttere tilpasse i situationen. Elisa, der er 41 år, har desuden selv redet mange islandshestestævner gennem årene, så kender også den potentielt anspændte situation omkring udstyrskontrol fra ryttersiden:

– Jeg ved, at det kan være en presset situation, så jeg tænker meget på, at det skal være en behagelig og tryg oplevelse for både hest og rytter.

– Der er rigtig meget pres på i de få minutter, hvor jeg skal tjekke deres udstyr. Rytterne har lige været på banen og præstere, de har fået deres karakterer, og så skal de igennem en kontrol, hvor de kan være nervøse for, om alt er, som det skal være.

Vi tager det step-by-step

For de kontrollerende dommere er der en fastlagt rækkefølge på kontrollen, og Elisa kommunikerer som regel til rytteren, hvad hun ser – og om alt er ok.

– Helt konkret handler det om at udføre kontrollen step-by-step. Undervejs forklarer jeg gerne rytteren, hvad jeg gør, og jeg evaluerer på det, jeg ser: – Nu kigger jeg på næstebåndet, og det ser ud, som det skal. Nu måler jeg, om skoene har den rigtige bredde – det har de, osv.

Overtrædelse sker som regel af uvidenhed

Hun oplever ikke, at rytterne forsøger at snyde, og sker der overtrædelser af reglerne, er det sjældent bevidst:

– Helt generelt rider rytterne ikke med forkert eller ulovligt udstyr med vilje. Når noget ikke er, som det skal være, sker det typisk af uvidenhed. Alligevel kan det være et svært job som dommer, for jeg synes, det er ærgerligt og synd for rytteren, når man finder noget og må “eliminere” vedkommende, som det hedder.

En rytter bliver kan blive elimineret i en klasse, hvis vedkommende ikke går igennem udstyrskontrollen, eller fra hele stævnet hvis det er pga sko. Ved eliminering kan man i nogle tilfælde evt. rette op på fejlen og deltage i en anden klasse, hvis man er tilmeldt flere. I andre tilfælde kan man ikke starte igen. Det kommer an på, hvad elimineringens baggrund er.

Få ryttere bliver sure

– De fleste tager det rigtig pænt, for de kan godt se, når der er noget galt. Jeg oplever meget sjældent, at rytterne bliver sure, og vi taler altid om, hvordan de kan rette det til næste gang. De få gange, vi oplever, at nogen er utilfredse, er uforstående overfor afgørelsen, eller bliver ved med at argumentere imod den, får vi en second opinion fra overdommeren. Det sker dog ikke ret tit.

– Det primære er selvfølgelig, at regler og mål for udstyret bliver overholdt. I forbindelse med det lægger vi meget vægt på at skabe en afslappet stemning, hvor vi overordnet har fokus på, at heste og ryttere har en god oplevelse.

Elisa er uddannet lokalklubdommer i september 2022. Hun er 41 år, hun har redet islandske heste, siden hun var fem og har selv deltaget i mange sportsstævner.