Hvad sker der, når en klub kontakter en anden klub, der ligger 100 km væk og spørger: Skal vi lave et stævne sammen kun for børn og unge? Hekla spurgte Aska, og de svarede JA. Nu ser de to klubber tilbage på en succes, der klart skal gentages næste år, siger de, mens de opfordrer andre klubber til at gå sammen om lignende arrangementer.

Mange børn og unge i islandshestemiljøet kender hinanden og følger hinanden på de sociale medier. Men det er ikke så tit, de mødes i virkeligheden på tværs af landet og får mulighed for at knytte bånd. Sådan hen over flere dage.

Det er heller ikke så tit, at klubber drager afsted i samlet flok på ”camp-and-compete-ferie” hos en anden klub. Sådan langt væk.

Det har Hekla og Aska prøvet nu. For første gang har de tilsammen afviklet et junior- og ungrytterstævne med lige dele fokus på det sociale og det sportslige.

Stævnet løb af stablen i weekenden, hvor 24 nordjyske ryttere fra Hekla rykkede ind på Askas hjemmebane ved Vilhelmsborg syd for Aarhus. Nu kan 75 deltagere i alderen 9-21 år og arrangørerne se tilbage på en weekend med konkurrencer og campingferie, og spørger man nogle af deltagerne, fortæller de om nye venskaber, lejr-hygge og en rigtig god stemning.

Henvendelse satte fut i en drøm

Samarbejdet mellem de to klubber er nyt, men det udspringer af en gammel tradition i Hekla kaldet ungecuppen:

– Den trængte simpelthen bare til at blive støvet af og se dagens lys igen, indleder Ingrid Damgaard, næstformand i Hekla, mens hun forklarer, at det hele startede med et ønske i Hekla om at genskabe den fælleskabs- og samhøringhedsfølelse, hun husker fra ungecuppen.

– Spørgsmålet var bare, om man kunne grave noget frem a la dét, og om man kunne gøre det i samarbejde med nogen. Aska var oplagt at kontakte, for i Hekla vidste vi, at Aska også havde god tilslutning til deres ungdomsarbejde.

Visioner mødes

Uden at vide det, rammer Heklas henvendelse en vision, som Aska har haft længe. Derfor ser Siri Fog-Poulsen, medlem af Askas bestyrelse, stævne- og ungdomsudvalg, straks idéen i et arrangement kun for junior- og ungryttere:

– Vi har drømt om at lave noget stort for børnene og de unge, lige siden vi stiftede ASKAs ungdomsafdeling for fem år siden. Dengang kunne vi knap samle otte børn til en ridelejr. Nu har vi over 90 medlemmer under 21 år! Derfor var det virkelig fedt, at en anden klub, kontaktede os. Så ville vi kunne lave noget sammen, der booster ungdomsarbejdet, siger hun.

Ideen ender med at de to klubber vil prøve at udbyde et junior- og ungrytterstævne sammen. Første gang skal det være på Askas hjemmebane.

Og så var det nødvendigt, at få stævneudvalget med, forklarer Siri:

– Uden Askas stævneudvalg ville vi ikke kunne gennemføre det. Særligt fordi flere i Askas ungdomsudvalg ikke har prøvet det før. Så vi vil gerne sige stævneudvalget en stor tak. Det er krævende at stable sådan et arrangement her på benene.

Med til stævnet er 24 ryttere fra Hekla og 38 ryttere fra Aska. Resten kommer fra otte øvrige klubber fra hhv. Fyn og Jylland.

Næste år er det tanken, at bytte sted, så Aska besøger Hekla. Her skal stævnet også være åbent for alle, så på Heklas hjemmebane, er det håbet at se endnu flere børn og unge fra landets klubber. Rent sportsligt er junior-og ungrytterstævner nemlig vigtige, mener Ingrid og Siri.

Det kan – trods alt – være svært at spejle sig i en verdensmester

Stævneleder Christina Jønsby fra Askas stævne- og ungdomsudvalg er enig og supplerer:

– Mange af deltagerne til det her stævne er afsted til en større begivenhed for første eller anden gang. De tager sine spæde skridt ind i sporten. Skridt, hvor de får mulighed for spejle sig i hinanden. Det er mere ligeværdigt på den her måde, når de ikke behøver at dyste mod voksne eller professionelle, siger hun.

– De helt unge konkurrenceryttere kan dyste mod nogen på nogenlunde samme alder, som de ikke kender i forvejen fra deres egen klub. De kommer ud og oplever et stort stævne med finaler, præmier og rosetter, som de er vant til at se, at mere erfarne ryttere får. Her foregår konkurrencedelen bare på mere lige vilkår.

9-årige Caroline Pugdahl fra Hekla er taget fra Tylstrup nord fra Aalborg til Vilhelmsborg syd for Aarhus. Hun er stævnets yngste deltager, og hun fortæller, at hun hurtigt fik sig en ny ven, der hedder Gry og som er 12 år. Derudover synes hun, det er hyggeligt at være langt væk hjemmefra, fordi det er en slags lejrtur. “Og så er det nemt at komme til at snakke med de andre”, siger hun. Her med Rós frá Kjarri, som hun i øvrigt skal ride DM i Gædingakeppni på til sommer.

Det samme siger 12-årige Melanie Erichsen fra Rønde. Sammen med Irpa frá Borgarnesi er hun til stævne for anden gang nogensinde, og det har været et megafedt ét af slagsen:

– Det er virkelig et godt arrangement. Alle herude er bare så venlige. Det er sindssygt godt arrangeret. Man hilser på og hjælper hinanden. Og spørger man Melanie, om hun har mod på at tage til Nordjylland næste år, lyder svaret prompte: “Dét har jeg!”

“Vi nåede desværre ikke at melde os til fællesspisningen, dét vil jeg rigtig gerne have været med til, fortæller Melanie. “Der har også været nogen og sige, at min hest er fin. Det var nogen, der kom helt af sig selv og hjalp. Jeg er også kommet i snak med én igen, som jeg har været på ridelejr med engang”, fortæller Melanie.

20-årige Nina Sander er enig. Det er bare rigtig godt at prøve at være til sådan et stævne her, siger hun.

Hun drømmer om arbejde professionelt med islandske heste i fremtiden. Ærligt lyder det fra hende, at det er fedt, at der kun er børn og unge med til stævnet, for så er hun ikke så nervøs eller bekymret for at lave fejl, som hun kan være, når hun konkurrerer mod ældre eller professionelle ryttere.

Nina bor i Aarhus, går i 3.g og er medlem af Aska. Det er hendes første stævne kun for børn og unge. Hun har sine to heste Sjóli fra Seldrupgård og Láki fra Almindingen med. Nina siger: “Det er fedt, for så er det lidt nemmere at få en roset, men det er ligeså fedt at se så sindssygt mange seje små ryttere. Her er hyggeligt, alle er bare så søde. Jeg har fået mange smil fra nogen, jeg ikke kender, og nogen jeg ikke har mødt før. Folk er gode til at bakke hinanden op. Jeg tror, der er lidt nemmere, fordi vi kun er unge. Jeg synes faktisk, at de små er de sejeste”, siger hun til TÖLT.

11-årige Frigg Rosendal fra Stilling er med sin 20-årige vallak Freyr fra Guldborg til sit 3. stævne: “Det er et kæmpestort sted, og man kan sove her. Dét er virkelig sjovt. Jeg har fået mange venner -én fra Hekla og tre nye fra Aska. I går gik vi en tur sammen rundt på Vilhelmsborg.  Derfor synes jeg også, det kunne være vildt fedt at komme til sådan nogle stævner her i andre klubber og prøve deres baner”, siger hun. Frigg vandt i øvrigt stævnets Feather Prize.

Til stævne for både at få og være gode karakterer

Èn ting er det sportslige element – hvad med det sociale element? Hvad har de to klubber gjort konkret, for at det fællesskab, som deltagerne fortæller om, bliver en naturlig del af stævnet?

– Helt konkret har vi gjort det i Hekla, at vi har ”skubbet” til vores yngste medlemmer og deres forældre, forklarer Ingrid.

– Vi har sagt: ”Kom nu med – det bliver hyggeligt – vi tager afsted på fællestur sammen”. Der er forældre og ryttere med hernede, for hvem, det er en oplevelse bare at være her. Jeg tror, vi har fået folk med, fordi vi har lagt vægt på, at her inviteres de ind i et fællesskab – vi har ikke nødvendigvis skrevet: ”Kom med til stævne”.

– Vi har sagt: ”Kom nu med – det bliver hyggeligt – vi tager afsted på fællestur sammen”. Der er forældre og ryttere med hernede, for hvem, det er en oplevelse bare at være her. Jeg tror, vi har fået folk med, fordi vi har lagt vægt på, at her inviteres de ind i et fællesskab – vi har ikke nødvendigvis skrevet: ”Kom med til stævne”.

Set fra Heklas perspektiv er det positivt, at klubmedlemmer, som normalt ikke tager så langt væk hjemmefra, er med i Aarhus. Måske har det noget at gøre med en følelse af at have ”klubben i ryggen”, forklarer Ingrid. Gennem ungdomsarbejdet i begge klubber er børnene og de unge nemlig vant til, at man bakker op om, hepper på, roser og hjælper hinanden:

-Det ”opdrager” vi dem simpelthen til, smiler stævneleder Christina.

Fortæl det, hvis du synes, at en andens hest er flot eller har en rigtig god trav

Christina forklarer, at hun weekenden over har bemærket, at børnene og de unge bringer den gode omgangstone, som de kender fra det daglige klubliv med sig ”ind” i stævnet. Det nytter altså – igen og igen – at italesætte, hvordan man bidrager til en god stemning og til, at alle føler sig godt tilpas, siger hun:

– Både i Heklas og Askas ungdomsudvalg gør vi meget ud af at opmuntre børnene og de unge til, at man er der for hinanden, og man hjælper hinanden. Vi siger fx: “Husk at fortælle det, hvis du synes, at en andens hest er flot eller har en rigtig god trav”.

– Flere af deltagerne har sagt til mig, at det ikke føles som en rigtig konkurrence at være med til stævnet. Så det er virkelig fantastisk at opleve, at børnene og de unge bringer de samme værdier med ind i stævnet, som vi arbejder med til dagligt i klubben.

– For mig kulminerede det lørdag aften. Her var halvtreds børn og unge til fællesspisning uden os voksne. Bagefter hjalp de hinanden med at gøre hestene klar til glimmer og glamour-tølt på kryds og tværs. Det gav mig simpelthen gåsehud at se, hvordan de gjorde hestene klar sammen, hvordan de roste hinanden, klappede og hujede af hinanden. Det er i sådan nogle situationer, det giver mening at være stævnearrangør.

Nye henvendelser giver nye erfaringer

Det ikke kun er blandt børnene og de unge, der er opstået venskaber og fællesskab. Selvom der er over 100 kilometer mellem de to klubber, er de kommet tættere på hinanden. Noget, som de opfordrer flere klubber til at kaste sig ud i:

– Vi skal blive bedre til at lære af og lære noget om hinanden i klubberne. Vi har hver især så meget viden, men vi bruger ikke hinanden nok, synes jeg, siger Ingrid. Vi skal ikke være konkurrenter. Ja, vi gør tingene forskelligt, men vi kan lære masser af hinanden.

Fx er det nyt for Aska at have campinggæster, da det mest er lokale ryttere, der plejer at komme til her, forklarer Siri:

– Vi har ikke prøvet at have natfolde så tæt på banen som nu, og vi har ikke prøvet at udbyde camping. Men det har vi nu. Og vi kan se, at der kommer mere liv på vores stævneplads, når deltagerne kan overnatte i stedet for bare at køre hjem. Når man er på hjemmebane kører det meste jo på rutinen. En henvendelse fra en anden klub er med til at åbne op for, at man tænker i nye muligheder, så i Aska håber vi fx, at vi kan få lov at lave natfolde tættere på banen en anden gang.

-Jeg synes, der er flere klubber, der skulle gøre det samme, og sidder der nogle derude, der læser det her, så henvend jer til os – meld ind – også selvom I sidder i den anden ende af landet. Vi er kun interesseret i at lave noget godt for børnene og de unge, og det må trods alt være, at der bliver lavet flere arrangementer for dem, afslutter Siri.

Næste år er det planen, at Aska slår lejr hos Hekla. Så er det Heklas tur til at være vært:

– Så må vi se, hvordan vi kan lave en stævneplads med overnatning og camping, for det har vi heller ikke prøvet før, smiler Ingrid.

Glade stævnearrangører: Fra venstre: Siri Fog-Poulsen, Kirstine Bach Skovbo (Speaker), Almie Bjørnsholm (Askas stævneudvalg), Helle Andersen (Formand i Hekla og med i Heklas stævneudvalg), Pernille Svendsen (Formand i Aska og med i Askas stævneudvalg), Mathilde Ladefoged Hansen (Askas stævneudvalg). Nederst fra venstre:  Christina Jønsby (Stævneleder), Mette Uttrup (Askas ungdomsudvalg) og Janne Brun Behnke (Askas ungdomudvalg).