Heiðrún Sigurðardóttir har de seneste år arbejdet på et doktorafhandlingsprojekt om det genetiske grundlag for gangarter hos den islandske hest ved Landbúnaðarháskóla Íslands og Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) i Uppsala.
Projektet er langt fremskredent og har resulteret i to peer-reviewed videnskabelige artikler. Den ene af disse omhandler de to nye gener, RELN og STAU2, som synes at have indflydelse på islandske hestes gangartsmønster i interaktion med det tidligere opdagede ”pasgen” DMRT3.
Dette spændende studie blev udført af et hold forskere ledet af Heiðrún Sigurðardóttir og blev offentliggjort i tidsskriftet Genet Sel Evol i 2023 Artikhttps://gsejournal.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12711-023-00863-6
Forskningen involverede en omfattende undersøgelse af over 360.000 genetiske markører hos 372 islandske heste.
362 heste i undersøgelsen var kåret. Ved at analysere de genetiske markører i forhold til hestenes gangarter, blev det opdaget, at generne RELN og STAU2 havde en statistisk signifikant indflydelse på hestenes pas-karakter.
Yderligere undersøgelser af RELN- og STAU2-generne afslørede, at disse gener også påvirker bevægelsesmønstre hos mus. Og at STAU2 påvirker evnen til at indlære nye bevægemønstre. Det tyder på, at de sandsynligvis har lignende virkninger hos heste.
Forskningsteamet fandt også, at forskellige genetiske varianter i disse gener havde forskellige virkninger på hestenes gangarter. For eksempel opnåede heste med en bestemt variant i RELN-genet typisk en højere karakter for pas, mens heste med en anden variant havde højere karakterer for andre gangarter som tølt, trav og galop.
Desuden blev det observeret, at nogle genetiske varianter var mere hyppige end andre, hvilket antyder, at man har selekteret for disse varianter i avlsprogrammerne. Dette kan have betydning for avlsvalg og målretning af avl for specifikke gangarter.
Baseret på disse fund er der potentiale for udvikling af DNA-tests, som avlere kan bruge til at udvælge heste med ønskede gangarter. Derudover kan oplysninger om genvarianter bruges til at beregne avlsværdier og støtte genetisk udvælgelse i den islandske hesteavl.
Forskningen er stadig i gang, og det næste skridt er at undersøge disse gener nærmere og forstå deres rolle bedre. Dette kan føre til mere præcise avlsprogrammer og forbedret forståelse af genetikken bag gangarter hos islandske heste.
Alsidige gangarter er et velkendt karakteristika ved den islandske hesterace. Den unikke evne til at udføre fem gangarter, inklusive de laterale gangarter pas og tölt, er et af racens kendetegn. Pas er en gangart med en såkaldt svævefase. Ordet refererer til det øjeblik, hvor alle hestens fire ben er i luften samtidig under bevægelsen. Dog varierer evnen til pas mellem individer i racen, og nogle individer synes at mangle denne evne og udfører kun de fire gangarter: skridt, trav, galop og tölt. Derfor det almindeligt at islandske heste beskrives som enten fire- eller femgængere.
De to ekstra gear pas og tölt er en af årsagerne til den islandske hests enorme popularitet.
Derfor har Dansk Islandshesteforening udviklet Kursus i gangartslære.
Gennem korte videoklip, tekst, billeder, illustrationer og interviews med førende eksperter får man svar på spørgsmål som:
-Hvad er en gangart?
-Hvad er rentaktet tølt
-Travagtig galop
-Firtaktet pas?
Desuden masser af gode råd og teknikker til, hvordan man forbedrer hver gangart.
Kurset er udviklet af Anne Soelberg, FEIF Level 3 instruktør og uddannelsesmedarbejder hos Dansk Islandshesteforening samt Anne-Sofie Nielsen, der også er FEIF Level 3 instruktør.
Online-kurset om islandshestens fem gangarter er tilgængelig for alle islandshesteryttere på alle niveauer.