Når hesten trækker vejret, overføres der yderst i lungerne ilt fra luften til de røde blodlegemer i blodet. Når blodet på denne måde er blevet iltet, løber det ned til hjertet, der pumper det ud i hele kroppen – herunder til de muskler, der skal bevæge hestens krop. Musklerne bruger ilten til at lave energi gennem forbrænding af sukker uden ophobning af mælkesyre. Hvis ikke der er ilt nok i musklerne, dannes der mælkesyre, når sukkeret forbrændes. Mælkesyreophobning nedsætter, som de fleste sikkert selv har erfaret, hurtigt præstationsevnen. Målet er altså, at hestens skal være god til sukkerforbrænding ved brug af ilt (aerob forbrænding), da det giver udholdenhed.
Teoretisk set er der tre steder man kan ændre tilgængeligheden af ilt:
a) indtagelsen af ilt – vejrtrækning
b) hjertets evne til at pumpe blodet og dermed ilten hurtigt rundt og
c) musklernes evne til at omsætte ilten.
I hvile trækker heste vejret cirka 6-16 gange i minuttet. Ligesom hos mennesker øges vejrtrækningsfrekvensen, når hesten arbejder, for at levere mere ilt til kroppen. Når hesten arbejder hårdt, kan den trække vejret op til 180 gange i minuttet. Selvom hesten trækker mange liter luft ind, er det kun den lille del af luften, der befinder sig yderst i lungerne, der kan afgive ilt til blodet. Uanset hvor hårdt hesten trænes, kan dens evne til iltindtagelse ikke øges. Iltindtagelsen bliver dermed let en flaskehals for hesten, hvis luftvejene ikke fungerer optimalt, fx hvis hesten får en luftvejsinfektion eller lider af allergi.
Hos mennesker er det hjertets maximale ydeevne, der sætter en begrænsning for, i hvor god form man kan komme. Hos heste har hjertet en enorm kapacitet, og med træning forbedres hjertets evne til at pumpe blodet rundt betragteligt.
Hestens max puls er 220-240 slag i minuttet, hvilket er meget hurtigt for et så stort dyr. Det vidner netop om, at hesten er designet til at præstere på højt niveau. Hjertets hvilepuls ligger på cirka 30 til 40 slag i minuttet. I modsætning til mennesker falder hvilepulsen ikke i takt med, at hesten kommer i bedre form. Til gengæld falder pulsen ved et givent arbejde, når formen bedres, fordi hjertet bliver stærkere og mere effektivt, så der pumpes mere blod rundt per slag. Dette kan man udnytte til at vurdere, om konditionstræningen virker.
For at musklerne kan udnytte den ilt, som er tilstede i blodet, skal der være nogle hjælpestoffer tilstede, som indgår i den cyklus, hvor ilten bruges til at forbrænde sukker. Med tiltagende træning øges mængden af disse stoffer, og samtidig dannes der flere blodkar, så ilten bliver lettere tilgængelig dér, hvor den skal bruges. Det betyder, at hesten kan arbejde hårdere og længere uden at ophobe mælkesyre. Hestens muskler er store og har et stort potentiale, men kræver træning for at opnå god evne til aerob forbrænding og dermed udholdenhed.
Nu skulle det gerne være klart, at målet med konditionstræning er at øge hjertets evne til at pumpe blodet effektivt rundt samt at øge musklernes evne til at udnytte ilten bedst muligt.
For at disse ændringer kan finde sted i kroppen, skal hesten op på en arbejdsintensitet, hvor dens krop er lidt presset. Dette får kroppen til at reagere med at øge præstationsevnen. Det er kort sagt ikke nok at skridte lange ture, hvis man vil øge hestens kondition. Den skal op og arbejde i højt tempo og helst i galop.
En dag om ugen reserveres til konditionstræning. Resten af ugen laver hesten det normale arbejde. Hvis din hest er vant til at lave galoparbejde i længere perioder, rider du galop i ti minutter i friskt tempo efterfulgt af ti minutters trav. Hesten skal selvfølgelig skridtes før og efter træning. Hvis din hest ikke er vant til at galopere i længere perioder, starter du med to minutters galop og øger med ét minut per uge op til ti minutter. Brug dette program i otte uger og mærk forskellen.
Forbedringen i kondition kan måles på flere måder. En meget præcis måde er at lave en start- og en sluttest, hvor hesten er udstyret med en pulsmåler, og rytteren med en GPS, der måler hastighed.
Efter opvarmning rider du seks intervaller af tre minutter med et minuts skridt imellem.
Første interval rides med en hastighed på 200 meter i minuttet. For hvert interval øges hastigheden med 50 meter i minuttet, således at sjette interval rides med 450 meter i minuttet. Du kan ride i trav eller galop alt efter hastigheden. Herefter kan hastigheden, hvor hesten har puls 140 og eventuelt puls 200 noteres. Denne hastighed skulle gerne være højere ved sluttesten som tegn på, at hestens hjerte og muskler er mere effektive, og dermed kan hesten løbe hurtigere ved den samme puls.
Hvis du ikke har en pulsmåler til heste, kan du lave en simpel Cooper-test. Det betyder, at du rider så langt som muligt på 12 minutter. I denne test skal hesten gerne kunne tilbagelægge en længere distance efter konditionstræningsforløbet.
God fornøjelse.