Trine Winther er næstformand i Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening. Hun er desuden erfaren stævneleder ved fx DM samt nationaldommer. Til ICEHORSE FESTIVAL er hun en del af sekretariatet og deltager som dommer ved udstyrskontrollen.

TÖLT har talt med hende under det store, internationale stævne om udstyrskontrol og andre dommerperspektiver, som har betydning for, at hestene har det godt under et sportsstævne.

Hvorfor er det vigtigt med udstyrskontrol til sportsstævner for islandske heste?

– Udstyrskontrollen er en vigtig del af et sportsstævne, fordi det sikrer, at reglerne for udstyr til stævner håndhæves. Formålet med reglerne er bl.a. at sikre hestevelfærden, og det kan kun ske, hvis reglerne bliver håndhævet, og vi indberetter skader som fx heste med sår i munden. Formålet er desuden at sikre lige konkurrencevilkår for deltagerne.

Trine Winther i sekretariatet til ICEHORSE FESTIVAL. Hun er næstformand i Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening. Hun fortæller, at man for øjeblikket har stort fokus på “connection” mellem hest og rytter til sportskonkurrencer, hvor dommerne kan slå ned på ridning, der strider imod god hestevelfærd. Man arbejder også på at forbedre registrering af skader som fx sår i munden og at indsamle og registrere data fra udstyrskontrol.

Pladsen i sekretariatet er god, men der er fuld tryk på arbejdet med at få det store arrangement til at glide glat i flere dage.

– En anden del af dommerperspektivet er, at vi kan være med til at ændre ridningen til bedre, mere fin og let ridning. Det kan vi gøre ved, at dommerne dømmer ned, hvis de ser ridning, der strider imod god hestevelfærd.

Hvordan dømmer dommerne fx ned på dårlig ridning?

– For øjeblikket er der stor fokus på det, der kaldes ”connection”, altså forbindelsen mellem hest og rytter, og hvordan hesten svarer på hjælperne. Det var et emne til FEIF-seminar for trænere og FEIF dommere her i slutningen af marts. Det fokus kommer til at forplante sig ud i dommergruppen.

– Det handler om, at dommerne kan slå ned på en rytter, som rider med for hård hånd, for meget vægt på tøjlen eller andre “collection problemer”. Fx ved at man giver maks. 6,0, uanset hvor flot og kraftfuld hesten er, hvis man ser manglende connection, og der er klare fejl i ridningen.

Her er der fin og harmonisk “connection” mellem rytter og hest. Er det modsatte tilfældet, kan dommerne slå ned på det i deres bedømmelse. Foto: Anja Mogensen / ICEHORSE FESTIVAL

– På den måde er vi med til at påvirke ridningen vel vidende, at det er en svær balance mellem meget power hos en hest og at den samtidig skal være blød, let, smidig og især løsgjort.

Er der noget særligt omkring udstyrskontrol til ICEHORSE i år

– Stævnet er året første store WRL-begivenhed, og det ligger lige efter FEIF-konferencen og debatter om udstyr. Der er kommet nye udstyrsregler fra FEIF med ændringer lige til det sidste. Det har skabt nogle udfordringer og usikkerhed blandt rytterne.

Ændring af regler om udstyr kan skabe usikkerhed blandt rytterne særligt ved forårets første stævner, fortæller Trine Winther.

– Vi har gjort meget for at besvare spørgsmål om tilladt udstyr fra rytterne. Men sådan er det faktisk hvert år omkring starten af stævnesæsonen, hvis der har været store ændringer.

Hvad arbejder I ellers med politisk omkring udstyrskontrol?

– Vi arbejder for øjeblikket videre med at skabe et mere evidensbaseret fundament for udstyrsreglerne, som er til gavn for hestene. Det betyder, at vi fx gerne vil indsamle og registrere de utroligt store mængder af data og informationer, som vi har adgang til, så vi kan bruge det til statistik og data.

– Vi kan helt sikkert blive meget bedre til skadesregistreringer. Fx registreres sår i munden kun ved det stævne, hvor skaden opdages til en udstyrskontrol, og det kommer med i hoveddommerrapporten. Det bliver bare ikke brugt fremadrettet. Så rytteren kan i princippet tage videre til det næste stævne og starte forfra. Det kan være frustrerende at se den samme rytter bliver diskvalificeret flere gange med den samme skade i løbet af en sæson.

– Ved sportsstævner er der udstyrskontrol efter et heat og ikke inden. Til DM, VM og NM skal ekvipagen igennem et ”fit to compete” tjek før start.

– I Sverige tjekker man også udstyr inden ridtet til mindre stævner, og vi skal snakke om at gøre noget lignende i Danmark.