Læs også: Ulve og hestehold er nu på dagsordenen
Peter Sunde:
– I Danmark er der et aktuelt, muligt tilfælde fra Borris, hvor sagen om en død naturplejehest er under udredning. I 2018 i Stråsø blev tre små shetlandsponyer fundet spist og dræbt af ulv.
– Det er et til to tilfælde på ti år med ulve i Danmark.
Peter Sunde:
– Risikoen for ulveangreb på heste er lav selv i områder, hvor du har ulve. Men det ændrer ikke ved, at de sker angreb fra tid til anden, som også er dødelige. Fra hele Europa er rapporteret angreb på heste.
– I forhold til angreb på får, er der en meget lav risiko. Hestes størrelse og adfærd gør, at de vil være bedre beskyttet end fx får. Heste vil flygte væk fra en ulv i indhegningen og øve modstand. Får, derimod, løber sammen og stiller sig i en klump. De viser ingen frygt eller undvigeadfærd og er lette ofre for en sulten ulv.
Peter Sunde:
– Sammenhæng mellem dyrenes størrelse, og hvor mange der går sammen, betyder noget. Når ulven angriber, gør den det for at få mad, og den foretager en risikoberegning. Jo større et bytte er, jo mindre tilbøjelig er ulven til at gå i clinch med det. Det gælder også jo flere dyr, der går sammen, og jo mere aggressivt de opfører sig.
– Små heste som fx shetlandsponyer er mere udsatte. Jeg vil forvente, at det samme gælder føl, fordi de er mindre og virker mere sårbare og oplagte som de individer, ulven nemmest kan isolere fra flokken.
Peter Sunde:
– Vi har endnu ikke haft husdyrangreb indenfor ulvesikrede hegn i Danmark, og det vil være den sikre måde at beskytte hestene på. Hvis man som hesteejere vil bekoste et lidt dyrere hegn, opnår man god beskyttelse ved at bruge den samme type hegn, som holder ulve ude af fåreindhegninger.
– Det ulvesikre hegn er sandsynligvis dyrere, og der kan være mere vedligehold som at slå græsset under den nederste strømførende ledning, som skal være 20 cm over jorden. Der er noget arbejde i det, men det kan sikre din nattesøvn, hvis du har heste midt i et ulverevir.
– Du undgår også, at ulvene søger ind i hestefolden og løber rundt imellem hestene for at teste dem. Hesteejere har kontaktet mig og fortalt, at deres heste er løbet ud af deres indhegninger og har sprængt hegnet. De er sikre på, at der har været ulve på spil. Med et ulvesikret hegn vil man også slippe for den type kontaktforsøg, hvor dyrene jages rundt med.
“Ulve vil sjældent forsøge at springe over et hegn, men i stedet forsøge at komme under eller igennem hegnet. Det er derfor afgørende, at den nederste el-tråd sidder lavt (20 cm og på intet sted er mere end 30 cm over jordoverfladen).
Peter Sunde:
– Noget andet man kan gøre, er at hænge flag og vimpler fast på tråden. Ulve reagerer på visuelle signaler og vil typisk undgå de indhegninger, men de kan vænne sig til synet, så virkningen kan aftage over tid.
– Det bedste råd er: Hvis du vil være sikker på ikke at få ulve ind til dine heste, skal du investere i ulvesikret hegn.
– Mit indtryk er, at mange hestehegn i forvejen er så høje, og nogle er malet hvide, så der i forvejen er en visuel effekt. Så det er måske ikke så meget ekstra, der skal til.
Se beskrivelserne af de to forskellige typer ulvehegn her.
Peter Sunde:
– Heste er indtil videre ikke omfattet af hegnstilskud, idet heste er langt mindre udsatte for ulveangreb end får og geder.
Lasse Sehested Jensen, Miljøstyrelsen uddyber:
– Der er mulighed for at få tilskud til ulvesikret hegn til mindre husdyr (husdyr, som i voksen tilstand er mindre end 120 cm målt over ryggen eller i stang) inden for de udpegede ulveområder. Hvis man har større husdyr eller bor uden for de udpegede ulveområder, har vi ikke mulighed for at yde tilskud til ulvesikrede hegn.
– Uanset bopæl vil vi dog altid gerne rådgive og vejlede om, hvad man kan gøre for at sikre sine husdyr bedst muligt mod ulveangreb. Man kan kontakte Miljøstyrelsen via hovedtelefonnummeret eller sende en e-mail til mst@mst.dk.
Peter Sunde:
– Nej, vi regner med, at de kun kommer til at leve i Jylland. Måske vil der på et tidspunkt komme en enkelt ulv til Fyn, men de vil næppe etablere sig der. Fyn er så intensivt kultiveret, og jeg kan ikke se, der skulle være levesteder for ulvefamilier. Der er er en vandbarriere til Sjælland, som ulvene ikke kan krydse.
– Det er kun i Jylland, at der er plads til dem i store skov- og naturområder.
Peter Sunde:
– Frem til 2017 lå antallet stabilt på 2-3-stykker. De var alle hanner, som var indvandret fra Tyskland. De havde høj dødelighed, så de forsvandt typisk i løbet af 1-2 år. Men det har ændret sig de sidste par år, hvor der pga. reproduktion er pumpet ulvehvalpe af begge køn ud i bestanden. Her i foråret er der således 13 hvalpe fra sidste år, som bliver selvstændige.
– Hvalpene kan finde mager og vil reproducere sig. Lige nu er der fem ulvepar, og vi forventer, at tre af parrene vil yngle til sommer og få hver 6-8 hvalpe. Det vil sige, at der kommer 18-20 hvalpe fra i år, som bliver selvstændige til næste år. Der kommer fortsat også ulve til sydfra.
– Forventningen er, at der kommer flere ulve i Danmark, hvor der er fødegrundlag til i hvert fald 100 individer.
– Bemærk, at vi taler om en biologisk prognose, hvor dødeligheden er en joker. Forudsætningen er, at de har en overlevelse, som man forventer fra en totalfredet bestand.
– Der vil komme en form for balance, hvor ulvene reproducerer og overlever i de områder, der er egnet til dem.
– Konservativt ud fra en biologisk betragtning er der fødegrundlag for over ti par i Danmark. Vi tror, at der indenfor nogle få år vil være ti ulvepar – det dobbelte af, hvad vi har nu.
Peter Sunde:
– Vi forventer flere møder mellem husdyr og ulve i takt med, at bestanden vokser. En del af møderne vil resultere i angreb medmindre husdyrene er beskyttet. Dette vil naturligvis også gælde heste, selv om risikoen for angreb på heste som udgangspunkt er lav.
– Vi ved dog, at ved at forebygge med ulvesikre hegn, falder antallet af angreb indenfor ulvezonerne.
Ja. Staten yder kompensation for husdyr, også heste og hunde. Hvis man får en skade, eller får sandsynliggjort, at en skade på et husdyr er forårsaget af en ulv, får man udbetalt erstatning ud fra en vurdering af dyrets værdi. Det gælder ikke kun i ulveområder men i hele landet og kræver dokumentation for, at ulven har forvoldt skaden.
Lasse Sehested Jensen, Miljøstyrelsen:
– Erstatningen for angreb eller drab på andre husdyr end får, geder og kreaturer beror på en konkret vurdering, hvor vi er i dialog med husdyrholderen og foretager en markedsafdækning af dyrets værdi. Beløbet fastsættes i den enkelte sag. Kompensationsordningen for ulveangreb på husdyr dækker i hele landet og gælder for alle husdyr.
– Du skal med det samme kontakte en konsulent hos Naturstyrelsen.
Konsulenten kommer ud og besigtiger det skadede dyr og foretager vurdering af, hvad der kan være sket ud fra bidmærker osv. Konsulenten vil også – hvis det er muligt – sikre sig dna-prøver. Det er vigtigt at tage fat i ulvekonsulenten med det samme, idet dna henfalder hurtigt, især på levende dyr. Besigtigelsen skal derfor helst ske indenfor 24 timer.
Ring: 30 34 15 30, hvis du har mistanke om et formodet ulveangreb. Vagttelefonen har åbent alle dage kl. 8.00-16.00.
Du kan læse om ulvetelefonen her.
Lasse Sehested Jensen, Miljøstyrelsen:
– Det gør Miljøstyrelsen. Hvis man som husdyrholder mistænker, at ens husdyr har været udsat for ulveangreb, kan man kontakte Naturstyrelsens vagttelefon på 30 34 15 30. Så kommer en af Naturstyrelsens fem ulvekonsulenter ud og besigtiger husdyret. Hvis de vurderer, det giver mening at tage dna-test, gør de det. Svaret får man efter 3 til 6 uger, og det indgår i en samlet vurdering.
Lasse Sehested Jensen, Miljøstyrelsen:
– Generelt er risikoen for angreb på heste lav. Vi er løbende i dialog med myndighederne i Tyskland, som bl.a. oplyser, at det er sjældent, at ulve angriber heste.
– Når de gør, er det i reglen føl, gamle eller syge dyr. Vi tager bekymringerne meget alvorligt, men indtil videre viser dokumentation fra videooptagelser af heste og ulve, at sameksistensen ikke behøver at være problematisk. I det materiale, der er delt med den nationale ulveovervågning, ser vi, at de passerer hinanden helt uproblematisk.
– Nogle gange hører vi også bekymringen: Hvis fåreavleren får sine får hegnet ind bag ulvesikret hegn, er det så ikke bare vores dyr, ulven vil gå efter i stedet for?
– Her er vigtigt at fortælle, at ulvene ikke lever af tamdyr. – Det er en meget lille del af deres kost, og de kommer ikke til at mangle føde på den fri vildtbane. I 2022 var der ca. ét angreb på husdyr per ulv.