Vær forsigtig med farveavl: Man bør ikke krydse to heste med sølvanlægget

Af: Pernille Engsig Eskildsen i samarbejde med Maria Rosengren

Foto: Canva, WorldFengur

09 februar 2023

Sølvanlægget er synligt hos heste med sorte og brune farveanlæg. Det kan også bæres usynligt af heste med rødt farveanlæg, fx fukse/røde og palominofarvede.

Man bør ikke krydse to heste med sølvanlægget. Øjensygdommen MCOA kobles til det og kan medføre svagt syn eller i værste fald blindhed.

Den islandske hest har en rig variation af smukke farver. Nogle af dem, fx broget, palomino, moldott, blakk og vindott er særligt eftertragtede. Derfor kan det være fristende at gå efter at lave føl i de kulører.

Kan påvirke hestens syn og velfærd

Men målrettet farveavl kan påvirke hestenes syn og velfærd. Med sølvanlægget, som bl.a. giver vindottfarvede heste, følger også øjensygdommen MCOA. Det viser tidligere studier fra SLU (Sveriges Landbrugs Universitet), som kobler sølvfarven til MCOA. De to ting kommer fra én og samme genmutation.

Svenske Maria Rosengren er dyrlæge og forsker i genetik. Hun har undersøgt MCOA og synet hos 152 islandske heste og konkluderer:

– Det er vigtigt at vide, at vindottanlægget eller ”sølvanlægget” er relateret til øjendefekten MCOA. Har hesten sølvanlægget, bærer den også øjensygdommen. Samtidig bør man være opmærksom på, at heste med netop det anlæg har øget risiko for dårligt syn.

Cyster i øjnene, nærsynethed og dosis-effekt

Øjendefekten kan blandt andet give cyster i øjnene og nærsynethed.

– Det er afgørende at vide, at der er en dosis-effekt. To kopier af anlægget – fra både mor og far – er værre end, når det kommer fra bare én af forældrene.

– Heste med dobbelt anlæg rammes ofte hårdere. De kan have kraftigt nedsat syn, unormal pupillefunktion og grå stær. I værste fald kan de være blinde, forklarer Maria Rosengren.

Det er ikke kun sølvanlæg, der kan medføre defekter. Det er også kendt, at skimler er mere udsat for melanomer, som er mørke knuder i hestens hud. Det kan du læse om længere nede i artiklen.

Unormal adfærd kan skyldes dårligt syn

I islandshesteverdenen findes der en myte om, at vindottfarvede heste kan være mere nervøse end heste med andre farver.

Til dette siger hun:

– Det kan der være noget om, fordi netop vindottfarvede heste med sølvanlæg fra begge forældre måske ikke ser så godt. Hvis man ikke forstår hestens adfærd, kan det være, at adfærden skyldes et dårligt syn.

Hun understreger, at hestens syn er afgørende for dens trivsel:

– Synet har stor betydning for, at en hest kan leve et godt hesteliv. Dårligt syn kan give en hest store problemer. Som hesteejer er det vigtigt at være opmærksom på, om hesten ser godt nok, hvis dens adfærd ikke er normal og få det undersøgt af en dyrlæge.

Homo- eller heterozygot

Når anlægget kommer fra begge forældre, hedder det homozygot. Når det kommer fra én forælder, hedder det heterozygot.

De fleste vindottfarvede islandske heste er heterozygote med anlæg fra én af forældrene. De vindottfarvede, som er homozygote, vil ofte have lysere man/hale og pels end de heterozygote.

Men genet findes ikke kun hos de vindottfarvede.

Det kan også bæres af heste med rødt pigment som for eksempel fuks/røde og palominofarvede uden, at det er synligt. Årsagen er, at sølvanlægget bleger eller fortynder eumelanin, som er sort og brunt pigment. 

Hvordan kan man vide, om hesten bærer sølvanlægget?

Maria Rosengren svarer:

– Hos visse pelsfarver som sort og brun kan man med det blotte øje se, om anlægget findes, fordi pels, man og hale er lysere end normalt.

– Derimod er det ikke synligt hos heste med rødt pigment, fx fuks og isabella/palomino. Det er fordi, sølvanlægget bleger eumalanin (sort og brunt pigment).

– Sikrest er det at få lavet en genetisk test ud fra en hårprøve eller en blodprøve. Prøverne kan sendes til Husdyrgenetisk Laboratorium ved SLU, som udfører genetiske test for sølvfarven. Her kan man få svar på, om hesten bærer sølvanlægget og om den er homo- eller heterozygot.

Dansk Islandshesteforening: hestevelfærd er vigtigst

Så vidt som at genteste alle avlsheste behøver vi dog ikke at gå i Danmark, siger formand for Dansk Islandshesteforenings Avlskomité, Rune Hansen.

Han tilføjer, at der kan være nogle tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt.

Sort og brun med sølvanlæg = vindótt/móvindott og jarpvindótt

Rune Hansen understreger, at det er vigtigt at vide, at det, som man kalder sort med sølvanlæg, kalder vi i islandshesteverdenen for vindótt eller móvindott.

Sorte heste med sølvanlæg kaldes i islandshesteverdenen móvindótt eller bare vindótt. Fra WorldFengur.com.

Den farve, man beskriver som brun med sølvanlæg, hedder i islandshesteverdenen vindott eller jarpvindótt.

Du kan se beskrivelser af farverne og forklaringer på genetikken på databasen WorldFengur her: (bag login – alle medlemmer af Dansk Islandshesteforening har gratis adgang til WorldFengur) Sølvanlæg, sort/móvindott og Sølvanlæg, brun/jarpvindott.

Vær opmærksom på farvevalg og defekter

– For nogle år siden kom der mere fokus på bestemte hestefarver, men det har indtil videre holdt sig på et overskueligt niveau i Danmark. Generelt skal man dog være meget opmærksom på, at når man vælger forældre med bestemte farver til sine heste, kan det give defekter, der går ud over hestevelfærden.

Rune Hansen understreger, at man først og fremmest bør være opmærksom på ikke at krydse to vindottfarvede heste, for det kan give store problemer med afkommets syn.

– Er man i tvivl, om ens avlshest bærer sølvanlægget, kan man gå tilbage og se på forældrenes farver. Hvis hverken mor eller far er vindottfarvet, er sandsynligheden for, at afkommet bærer sølvanlægget videre, ret lille.

Farver fra WorldFengur. Brune heste med sølvanlæg kaldes i islandshesteverdenen jarpvindótt eller bare vindótt.

Der er dog en joker, siger Rune Hansen:

– Hos de sorte og brune heste med sølvanlæg kan man se det med det blotte øje. Risikoen ligger hos heste med rødt pigment, hvor sølvanlægget kan være skjult. Så er spørgsmålet, om man skal genteste. Her mener jeg dog, at det er at skyde gråspurve med kanoner, idet risikoen ikke er ret stor.

Han understreger igen:

– Som avler er det absolut vigtigst at tænke hestevelfærd og at avle gode, sunde heste.

Maria Rosengrens undersøgelse

Maria Rosengren undersøgte i 2017 152 islandske hestes syn, 71 heterozygoter (med enkelt sølvanlæg), 71 matchede kontrolheste af samme race og alder uden sølvanlæg, 5 homozygoter (med dobbelt sølvanlæg) med matchede kontrolheste. Alle heste havde en gennemsnitsalder på 10,3 år.

De heterozygote, hvor én forælder havde sølvanlægget, havde cyster i øjnene, som varierede i størrelse. De ældste heterozygote heste, som var over 16 år, var nærsynede. Heste kan blive nærsynede med alderen, men heste med sølvanlægget har en øget risiko for at blive nærsynede. Ingen af kontrolhestene uden sølvanlægget var nærsynede.

Konklusion:

  • Alle de undersøgte heste med sølvanlæg fra begge forældre var nærsynede uanset deres alder. De kunne have svært ved at lysregulere pga. små pupiller – fx er det svært at gå fra sollys udenfor og ind i en mørk stald. De kan have grå stær, udstående øjne, cyster, blive blinde eller næsten blinde.
  • Hesteejere bør være opmærksomme på, at deres sølvfarvede hest kan have øget risiko for at blive nærsynet med alderen. Dette kan undersøges af en veterinær med speciale i hestens syn/øjne.
  • Det er vigtigt at vide, at sølvanlægget er relateret til øjensygdommen MCOA.

Maria Rosengren

Dyrlæge i 2006 fra SLU (Sveriges Landbrugs Universitet) i Uppsala. Har arbejdet som distriktsdyrlæge og forsket indenfor interessefeltet funktionel genomik og klinisk genetik hos heste. Veterinærmedicinsk doktoreksamen i februar 2022 ved SLU i Uppsala. Har desuden en Master i medicinsk forskning ved Uppsala Universitet. I dag arbejder Maria Rosengren som dyrlæge og forsker i klinisk mikrobiologi.

Om sølvanlægget

  • År 2006 viste forskere ved SLU Uppsala, at sølvanlægget beror på en mutation i genet PMEL. Mutationen bleger eumelanin, som er sort og brunt pigment. I 2013 viste forskere ved SLU, at sølvanlægget og øjensygdommen MCOA beror på en og samme mutation. Det kan du læse om her.
  • Vindott heste med dobbelt sølvanlæg (homozygote) har ofte endnu lysere man og hale end vindott heste, som er heterozygote.
  • Sølvanlægget er ikke synligt hos fx røde og palominofarvede heste

Øjensygdommen MCOA



  • MCOA betyder Multiple Congenital Ocular Anomalies (MCOA)
  • MCOA er en medfødt øjensygdom, som først beskrives i 1999 hos Rocky Mountainheste.
  • MCOA kobles til sølvfarven (som kaldes vindott hos islandske heste) og beror på  én og samme mutation (forandring) i genet PMEL.
  • Et sølvanlæg (heterozygot) giver mildere symptomer som cyster/væskefyldte blærer i øjet).
  • Heste med dobbelt sølvanlæg (homozygot) er rammes hårdere, de kan være svagtseende, nogle er helt blinde. De kan have små pupiller, underudviklet regnbuehinde og nethinde samt grå stær og cyster.

Farver og defekter hos andre heste- og hunde racer

Sølvfarven og MCOA findes hos andre hesteracer, som har sølvanlæg, fx hos shetlandsponyer, Rocky Mountain, American Miniature horses og trækhesten ardenneren. Genmutationer, der giver defekter, findes også hos hunderacer som dalmatiner og australian shepherd, hvor de bl.a. kan medføre døvhed og dårligt syn.

Painthorse med farven ”Frame Overo”

Farven Frame Overo ses hos American Paint Horse. Den har en mørk overlinje og mørke ben. Det ser ud som om, det hvide på hesten er indrammet af det mørke – deraf navnet. Frame Overo må ikke krydses med Frame Overo, det giver risiko for homozygot afkom. Homozygote afkom fra Frame Overo vil altid være hvidfødte og bære tarm-sygdommen overo lethal white foal syndrome, der gør, at de ikke kan overleve. Nogle lande har forbud mod at indkrydse Frame Overo på Frame Overo, bl.a. Sverige.

Læs mere om Frame Overo her:

Skimler er mere udsat for melanomer

Melanomer er sorte eller mørke knuder i hestens hud. De ses ofte under halen men kan også være andre steder. Melanomer kan udvikle sig til melanosarcomer og sprede sig til hestens organer. Det kan give kolik, bevægelsesforstyrrelser eller hoste. Omkring 80% af alle skimler over 15 år har ifølge netdyredoktor.dk melanomer.

Læs mere om skimler og melanomer (på svensk) her.

Relaterede artikler