At jeg begyndte at ride islandske heste var mere et tilfælde end et bevidst valg. Da jeg var barn, begyndte jeg til ridning hos min mors studievenindes søster, og hun havde islandske heste. Jeg tror aldrig, jeg som sådan har været noget videre naturtalent som barn, og jeg begyndte først for alvor at rykke mig som rytter senere i livet, hvor jeg var så heldig at møde nogle helt specielle heste, som jeg lærte rigtig meget af.
Min største udfordring har nok været, at jeg ikke er noget videre konkurrencemenneske, men jeg synes det både forpligter og ansporer mig til at præstere bedre, når jeg har en hest med et særligt talent, og det motiverer mig.
Jeg kan generelt godt lide heste med smidig og rummelig tølt, trav og galop, og min “historik” siger nok, at jeg har en forkærlighed for 4-gang og tølt:)
Jo mere talentfuld og jo mere velredet hesten er, jo sjældnere behøver den at bevise over for mig, hvor god den er. Med f. eks. Muni har jeg igennem flere år haft en fast ugentlig tur i skoven, hvor vi bare skridter …. øvelse gør mester.
Jeg synes, at god kemi mellem hest og rytter er altafgørende. De heste, der har betydet allermest for mig, og som jeg også har haft mine allerstørste oplevelser med, har selvfølgelig haft stort talent, men de har også alle været nogle, man skulle “forstå” og som har haft brug for lidt tid.
Jeg synes generelt der er meget inspiration at finde blandt de danske topryttere. Igennem en årrække er niveauet bare blevet højere og højere i Danmark. Selvfølgelig har vi godt hestemateriale, men jeg synes også, der er virkelig mange ryttere, som formår at få det absolut bedste ud af deres heste og samtidig får det til at se ubesværet ud, det synes jeg er inspirerende.
For mig betyder min forberedelse hjemmefra meget, hvis jeg føler, jeg har holdt mig til min plan og jeg føler mig klar, så er der mindre at være nervøs over. Og så har jeg efterhånden lært, at det ikke nødvendigvis er en god ting for mig at sidde og se alle mine konkurrenters ridt.
Jeg har haft mange sjove og store oplevelser med mine heste. Sidste år var jeg særligt glad for min 4-gangs udtagelse til NM, hvor Muni slog sin personlige rekord og lagde sig i spidsen, begge dele er jo i sig selv dejligt, men det, der nok gjorde det til noget ganske særligt for mig var, at jeg tidligere på året slet ikke troede, vi bare kunne komme til OM, fordi vi havde sygdom i stalden.
Mit mål for fremtiden er fortsat at kunne finde og videreudvikle talentfulde heste.
Jeg håber at kunne inspirere ryttere til at turde at give de heste, de virkelig tror på tid, også selvom talentet kun viser sig i små glimt til at starte med.