SLO – Social License to operate – er på alles læber. Men hvad betyder det, og hvordan påvirker det islandshesteverdenen?

I april 2024 udgav FEIF en artikel om begrebet “Social license to operate”. TÖLT bringer her artiklen oversat til dansk. Artiklens afsender er FEIFs bestyrelse. 

“Social license to operate” betyder offentlighedens accept af, at en industri udfører bestemte aktiviteter. I vores tilfælde ridesport – mere præcist, islandshestesport.

I de seneste år er der gentagne gange blevet sat spørgsmålstegn ved ridesporten, og i de seneste uger og måneder har der været et stigende antal cases, hovedsageligt spredt via sociale medier, som bør give alle noget at tænke over.

De sidste to FEIF-konferencer har fokuseret på SLO og på hestevelfærd, og FEIF investerer meget tid i at samle videnskabelige resultater og empiri. Det betyder, at der arbejdes på at indsamle og analysere forskning. Baseret på disse oplysninger tilpasses reglerne løbende, for at sikre, at de er opdaterede og relevante. Dette arbejde hjælper med at forbedre både hestevelfærd og sporten generelt. Hestevelfærd har længe været en topprioritet for FEIF, og for FEIF-medlemslandene vil det fortsat være sådan.

Hvorfor er SLO og diskussionerne der følger heraf så vigtige?

For at kunne dyrke noget, har man altid haft brug for samfundets accept.

Men i dag stilles der flere spørgsmål, og viden og information spreder sig hurtigt gennem forskellige mediekanaler. Det påvirker ikke kun ridesporten, men også mange andre områder, som f.eks. olieindustrien, intensivt dyrehold og meget mere.

Social accept kan ændre sig over tid. Noget, der var accepteret for mange år siden, er måske ikke acceptabelt i dag. Der bliver også sat spørgsmålstegn ved traditioner (f.eks. tyrefægtning).

Når vi ser fremad, må vi spørge os selv: Hvad finder vi acceptabelt, og hvad siger videnskaben? Hvis vi bliver ved med at være opmærksomme, åbne for debat og aktivt deltager i de igangværende diskussioner, kan vi vise verden, at vi er seriøse med at ændre tingene til hestenes fordel.

Indenfor dette meget brede emne om SLO er der selvfølgelig specifikke problemstillinger, som f.eks. hvordan vi som islandsryttere bliver påvirket af alt det, der sker i dressur- og springverdenen.

Det er alles ansvar at opretholde de højeste standarder for hestevelfærd og horsemanship, uanset hvilken disciplin, vi er involveret i. Ét dårligt eksempel kan påvirke hele hesteverdenens omdømme. En hest er stadig en hest, og kun hvis vi deltager i diskussionen sammen, kan vi gøre en forskel.

Indtil nu er islandshestesporten ikke blevet “angrebet udefra”, som det f.eks. var tilfældet under en konkurrence i ridebanespringning i Holland, hvor dyreaktivister gik ind på banen og boykottede konkurrencerne.

Måske har det noget at gøre med, at vi i mange år har taget hestevelfærd alvorligt. Vi har tilpasset vores regelsæt i takt med, at der er kommet ny viden til. FEIF har gentagne gange støttet videnskabelige studier som f.eks. FEIF hoof study (Waldern et al., 2013), som førte til videnskabelige dokumenterede ændringer i regelsættet, efter at studiet påviste, at lange hove medfører højere risiko for skader.

Spørgsmål om udstyr diskuteres også løbende på alle niveauer i FEIF og tilpasses derefter. Det har været intentionen for FEIF og FEIF-medlemslandene i mange år at handle proaktivt her, deltage i diskussioner og inddrage resultaterne i uddannelsen af dommere, trænere og ryttere.

Specifikke eksempler

I 2023 blev udstyrsreglerne ændret fundamentalt, og der gælder nu en liste over tilladt udstyr, som kan findes på www.feif.org/equipment. Dette forhindrer brugen af nye bid, der er opfundet for at omgå de tidligere “forbudte bid”.

Den såkaldte “blodregel” har været gældende i flere år, hvilket betyder, at så snart der opdages en aktivt blødende skade under en inspektion, bliver der udstedt en diskvalifikation.

Der er blevet indført pauser i finalerne for at give hestene en hvileperiode mellem opgaverne.

Et forslag om at reducere antallet af tilladte starter pr. konkurrencedag og hest, afhængigt af hestens alder, blev godkendt på det seneste årlige sportsmøde, og vil forventeligt blive indarbejdet i reglerne, så snart FEIF´s generalforsamling bekræfter det næste år.

I 2015 blev sportsdommernes guidelines revideret med et system af “firewalls” for forskellige nøgleelementer – horsemanship og connection mellem rytter og hest, rytme og balance, smidighed og form samt korrekthed og præcision i udførelsen.

Derudover indgår rytterens teknik, balance og koordination i vurderingen af rytterens præstation forstået ved, at ridningen skal være præget af lethed og indføling, ikke af kraft og overdrevent pres. Derfor kan en hest, der ser imponerende ud ikke længere få høje karakterer, hvis nøgleelementerne ikke er korrekte. Alle nøgleelementer skal tages i betragtning, når karakteren fastsættes. En god præstation i ét nøgleelement kan derfor ikke kompensere for alvorlige mangler i et andet.

Guidelines for både sports- og avlsdommere revideres og forbedres hvert år baseret på nyeste videnskab, og der gælder strenge regler for alt udstyr, herunder tilladt længde på hove, tykkelse af hestesko og vægt af beskyttelsesudstyr.

Ved verdensmesterskaberne i 2005 begyndte vi at undersøge hestenes munde under udstyrscheck, og siden da har vi implementeret kontrol ved alle konkurrencer på alle niveauer. For at sikre, at tjekkene udføres ensartet, har vi standardiserede skemaer, der skal udfyldes for hvert tjek af hestene efter de har konkurreret. Skemaet inkluderer alle skader/afvigelser i munden og på hele hestens krop. Det anbefalede Noseband Taper Gauge fra ISES (International Society for Equitation Sciences) bruges til at kontrollere stramheden af næsebåndet.

Spørgsmålet om rytterens vægt og den islandske hests bæreevne

Svaret på spørgsmålet om en hests bæreevne er lige så individuelt som hesten selv og afhænger af mange forskellige faktorer.

Som også understreget af de videnskabelige artikler, der blev offentliggjort i det europæiske tidsskrift Animal, skrevet af medarbejdere fra Equine Science Department ved Hólar University College i samarbejde med Sveriges Lantbruksuniversitet Uppsala (SLU), omfatter disse faktorer, udover hestens kropsvægt og størrelse, alder, træningsniveau og muskulær tilstand, gangarter, ridehastighed og hestens bygning.

Ikke mindst spiller rytterens balance og ridefærdigheder en afgørende rolle. Men også faktorer uden for hesten selv, såsom aktivitet, varighed og intensitet af rideaktivitet, rytterens rideteknik eller endda tilsyneladende uvæsentlige faktorer som vejr, sæson og jordbundsforhold, har indflydelse på hestens bæreevne.

Rytterens vægt er et meget kompliceret emne. Det er meget vigtigt, at hestene ikke bærer for tung vægt, men det er ikke nemt at finde præcise regler, der passer til alle former og størrelser af heste og ryttere.

Det er fristende at sige, at en rytter ikke bør veje mere end x % af hestens vægt, men det tager ikke højde for, om hesten for eksempel er overvægtig. En overvægtig islandsk hest er i mindre stand til at bære en tung rytter end en lettere hest i korrekt kondition. Hestenes bygning, kondition og træningsniveau spiller alle en rolle i denne sammenhæng.

Stefansdóttir et al. (2017) udførte forskning ved Hólar University, Island, om rytterens vægt. Der er stadig igangværende forskning om dette, og de evidensbaserede resultater vil blive brugt i udviklingen af vores fremtidige regler, anbefalinger og retningslinjer.

FEIFs avlsmål for islandske heste lægger fortsat klart vægt på en stærk, bred og velmuskuleret ryg med stærke og brede lændemuskler samt robuste ben med veludviklede led og knogler. Disse punkter har ifølge den nuværende viden stor indflydelse på en hests bæreevne.

Upassende træningsmetoder, hård ridning – hvordan reagerer du?

Uhensigtsmæssige metoder og adfærd findes i alle dele af livet.

Vi ved ikke, hvad der sker bag lukkede døre, så vi kan ikke sige, at det ikke sker. Ved sportskonkurrencer og kåringer har dommerne og stewards pligt til at holde øje med uacceptable metoder – også dem, der foregår bag kulisserne – og indrapportere dem.

I mange år har FEIF-reglerne forbudt brugen af kunstige eller psykologisk indvirkende metoder samt ekstrem vægt og mekaniske apparater der påvirker hestens bevægelse og form.

Men for at nå alle ryttere, også dem der ikke deltager i konkurrencer, er det vigtigt med kontinuerlig uddannelse af ryttere på alle niveauer, af trænere og af dommere. Et mål er at gøre dårlig praksis og upassende metoder mindre og mindre acceptabelt.

En fordel ved et relativt lille og strengt reguleret hestemiljø er, at bekymringer kan bringes direkte til dommernes, sportens eller avlens lederes opmærksomhed. Ringmasters og alle involverede dommere har beføjelse til at give advarsler for hård ridning, tildele lavere karakterer og diskvalificere ryttere, hvis de observerer sådan en adfærd.

Det er ikke så let at regulere dette i regi af fritidsridning, men igen er målet at fremme regelmæssig og passende træning, diskussioner og en stærk følelse af tilhørsforhold til et positivt, veluddannet og ansvarligt fællesskab.

Og hvad så nu?

FEIFs regelsæt udvikler sig konstant og bygger – så vidt muligt – på videnskabelig forskning. Det er vigtigt for FEIF, at fokus på gode rideærdigheder og hestevelfærd ikke kun gælder ved højtrangerende sportskonkurrencer og internationale kåringer (hvor vi har stor indflydelse og kontrol), men også inkluderer fritidsryttere, deres træning og forståelse for hestens behov i alle dele af FEIF-verdenen.

For FEIF gælder FEIs adfærdskodeks på alle niveauer indenfor islandske heste, som fastslår, at alle involverede skal acceptere, at hestens velfærd er det vigtigste, og at hestens velfærd aldrig må komme i anden række i forhold til konkurrence eller kommercielle interesser.

Dette gælder ikke kun for ridning ved konkurrencer eller under træning, men også for hestehold, for hestens sundhed, under transport og i brugen af træningshjælpemidler.

Vi skal tackle udfordringerne sammen. Hver enkelt af os – alle der er involveret med islandske heste på nogen måde – skal gå forrest, være proaktive og gøre hestenes velfærd til topprioritet.

Der er meget at gøre.

Lad os tage fat på det sammen, for vores (islandske) hestes skyld!

Kilder:

Waldern, N.M., Wiestner, T., Ramseier, L.C., Amport, C. and Weishaupt, M.A. (2013): Effects of shoeing on limb movement and ground reaction forces in Icelandic horses at walk, tölt and trot. Vet J 198 Suppl 1, e103-­‐108. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24360730/

Weishaupt, M.A., Waldern, N.M., Amport, C., Ramseier, L.C. and Wiestner, T. (2013): Effects of shoeing on intra-­‐ and inter-­‐limb coordination and movement consistency in Icelandic horses at walk, tolt and trot. Vet J 198 Suppl 1, e109-­‐113. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24345777/

Waldern, S. Mikkelsen, M. Kjaer, V. Herbrecht, M. A. Weishaupt: FEIF Hoof Study – Press Release. https://www.feiffengur.com/documents/press_release2014.pdf

J. Stefánsdóttir, V. Gunnarsson, L. Roepstorff, S. Ragnarsson, and A. Jansson The effect of rider weight and additional weight in Icelandic horses in tölt: part I. Physiological responses. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5561439/